Omfattende brand i Langtved Færgekro ved Munkholmbroen i Hornsherred.
Der udbrød onsdag brand i Langtved Færgekro ved Munkholmbroen i Hornsherred, oplyser politiet.
Den stråtækte kro brændte kraftigt, lød de første meldinger.
Ilden opstod i køkkenet, men selve årsagen er ukendt, oplyser politiet.
- Alt tyder på, at kroen brænder totalt ned, siger kommunikationsmedarbejder Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Branden forhindrer bilister i at krydse Munkholmbroen.
/ritzau/