Annonce
112

Chefredaktør anså ikke Politiken for omfattet af bogforbud

Politiken troede ikke, at avisen var omfattet af forbuddet mod at trykke PET-bogen, forklarer Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen. (Arkiv) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Politikens chefredaktør kendte til forbud mod PET-bog. Han var overbevist om, at det var rettet mod EB.

Dagbladet Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, opfattede det ikke, som om Politiken var omfattet af det forbud, der blev nedlagt i forbindelse med offentliggørelsen af bogen "Syv år for PET".

Det forklarer han mandag i Københavns Byret, hvor en sag, som PET har anlagt mod JP/Politikens Hus og chefredaktør Christian Jensen, er begyndt.

Christian Jensen var overbevist om, at forbuddet omfattede Ekstra Bladet og altså ikke det dagblad, som han er chefredaktør for.

Det var ifølge Christian Jensen Ekstra Bladet, der i medierne havde varslet, at avisen ville offentliggøre dele af bogen. Politiken havde ikke givet udtryk for det.

- Jeg er ansat som chefredaktør på Politiken. Der var ikke forkyndt noget forbud for mig eller rettet noget forbud mod mig.

- Jeg var bekendt med, at det (forbuddet, red.) var der, men anså mig ikke for omfattet, siger Christian Jensen.

Københavns Byret havde forbudt forlaget ArtPeople og forfatteren Morten Skjoldager at udgive "Syv år for PET" om den tidligere PET-chef Jakob Scharfs tid som leder af efterretningstjenesten.

Forbuddet blev siden udvidet til at omfatte Radio24Syv og JP/Politikens Hus, og retten bestemte, at eksemplarer af bogen hos 99 boghandlere skulle beslaglægges.

Christian Jensen forklarer, at han på trods af forbuddet mod bladhuset valgte at optrykke bogen i en særudgave i Politikens søndagsavis 9. oktober 2016.

Ifølge chefredaktøren havde der været omfattende omtale af bogen, og han mener, at en vigtig samfundsdebat var ved at rejse sig.

- I bogen bliver der sat perspektiv på, hvad vi gjorde, da terroren blev en del af Danmark. Det er da samfundsmæssigt interessant. For Politiken er det kernestof og en vigtig kernedebat, siger Christian Jensen.

PET kræver, at bladhuset skal straffes med en bøde på mindst 15 millioner kroner. Derudover skal Politikens chefredaktør idømmes den strengest mulige straf i den type sager, nemlig fire måneders fængsel.

Henrik Nedergaard Thomsen fra Kammeradvokaten repræsenterer PET, og han argumenterer i retten for det hårde krav mod chefredaktøren og bladhuset.

- Det er respektløst over for retssamfundet og domstolene. Og det skal der slås hårdt ned på, siger han.

  • PLUS PET kræver kæmpebøde og fængsel i bogsag
    Politiken troede ikke, at avisen var omfattet af forbuddet mod at trykke PET-bogen, forklarer Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen. (Arkiv) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby