Annonce
112

Chefredaktør kæmper mod havfruearvinger i Højesteret

Billedet af "Den lille havfrue" med mundbind fra april 2022 er et de omstridte billeder, som Berlingske bragte, og som arvingerne efter skulptøren mener, er en krænkelse af deres ophavsret, fordi det blev brugt i en artikel, som ikke havde nogen sammenhæng med havfruen. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Chefredaktør Tom Jensen fra Berlingske skal ifølge landsretsdom betale 300.000 kroner. Han vil frifindes.

En tegning af skulpturen "Den lille havfrue" med zombieansigt og et billede af hende iført mundbind er omdrejningspunktet i Højesteret onsdag.

Her vil Berlingskes ansvarshavende chefredaktør, Tom Jensen, frifindes for påstande om, at hans avis skulle have krænket ophavsretten over for skulptør Edvard Eriksens arvinger ved at bringe tegningen og billedet i avisen i henholdsvis i maj 2019 og april 2020.

Fem dommere anført af højesteretspræsident Jens Peter Christensen skal træffe afgørelse i sagen, hvor Tom Jensen i Østre Landsret i fjor blev dømt til at betale 300.000 kroner til arvingerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Advokat Martin Dahl Pedersen fører ordet på vegne af Tom Jensen og brancheorganisationen, Danske Medier, som er gået ind i sagen på Berlingskes side. Efter hans opfattelse er landsretsdommen forkert.

- Jeg tror, at det, der er gået galt for landsretten, er, at den behandler sagen som en banal sag om ophavsret, lyder det fra advokaten.

Karikaturtegningen af havfruen med zombieansigt blev brugt på forsiden af Berlingskes debatsektion "Opinion" lørdag den 18. maj 2019. Havfruen ses siddende på sin sten med et iturevet og delvist afbrændt Dannebrog.

Bag havfruen mod havet ses pigtråd og i vandet ses både med flygtninge. Hen over avissiden står der "Ondskaben i Danmark". Debatsektionen tematiserer debatkulturen i Danmark forud for folketingsvalget det år.

Billedet af havfruen med mundbind blev bragt den 22. april 2020 i forlængelse af den første coronanedlukning af Danmark. Billedet ledsager en artikel med overskriften "Bange for coronasmitte? Så stemmer du nok på Dansk Folkeparti".

Edvard Eriksens arvinger har ophavsretten til havfrueskulpturen. Rettighederne er en betydelig indtægtskilde for dem og har desuden som mål at værne om Eriksens og havfruens omdømme.

Ifølge arvingerne har Berlingske uberettiget forbrudt sig mod deres ophavsret ved at bruge illustrationerne uden tilladelse. Avisen sætter skulpturen i forbindelse med ondskab og forskellige politiske partier - deri ligger krænkelsen.

Berlingske og Tom Jensen påberåber sig imidlertid, at pressefriheden er på spil. Havfruen er brugt som et nationalt symbol, et symbol på Danmark og danskhed, og i journalistisk sammenhæng er det i orden at anvende et sådant symbol.

Det argument vandt ingenlunde indpas i Østre Landsret i februar i fjor. Her sagde dommerne, at man blot kunne have valgt at illustrere artiklerne på en anden måde.

Foran de fem højesteretsdommere, der sidder ophøjet i deres karmoisinrøde kapper, anfægter Martin Dahl Pedersen imidlertid den måde, som landsretten har bedømt sagen på.

Landsretten har først og fremmest forholdt sig til spørgsmålet om, hvorvidt der er en ophavsretlig beskyttelse, og om den er blevet krænket.

- Men det er ikke det rigtige spørgsmål at stille. Landsretten skulle i stedet have spurgt, om indgrebet i pressefriheden og ytringsfriheden var nødvendigt. Og svaret på det spørgsmål er "nej", lyder det fra advokaten.

Netop fordi tegningen og billedet er brugt af et redaktionelt medie, skal sagen nemlig anskues helt anderledes, lyder det fra Martin Dahl Pedersen.

På arvingernes side står advokat Frank Henrik Børresen Jørgensen. Han giver ikke meget for argumenterne om presse- og ytringsfrihed.

- Denne her sag omhandler en helt konkret vurdering af en tegning og et fotografi, lyder det fra arvingernes advokat, som vil have landsretsdommen stadfæstet.

Helt afgørende i sagen er det, at hverken tegningen eller billedet er brugt i forbindelse med artikler, der handler om havfruen. Men om noget helt andet.

- Der tale om blikfang, lyder det fra Frank Henrik Børresen Jørgensen.

Højesteret afsiger dom 17. maj klokken 12.

/ritzau/

  • COVID-19 Corona Den lille Havfrue
    Billedet af "Den lille havfrue" med mundbind fra april 2022 er et de omstridte billeder, som Berlingske bragte, og som arvingerne efter skulptøren mener, er en krænkelse af deres ophavsret, fordi det blev brugt i en artikel, som ikke havde nogen sammenhæng med havfruen. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik