Annonce
112

Danish Crown giver op i kampen mod vegetarer og klimafolk

Slagterigiganten Danish Crown indrømmer nu, at man gik over grænsen i sin markedsføring af svinekød med formuleringer som "Klimakontrolleret gris" og "Dansk gris er mere klimavenlig end du tror". Virksomheden vil ikke tage kampen i Højesteret. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Slagterigigant vil ikke kæmpe imod krav fra vegetarer og klimaorganisation i Højesteret.

Trods en delvis frifindelse i Vestre Landsret i marts accepterer Danish Crown nu alle krav fra deres modparter forud for højesteretssag om såkaldt greenwashing.

Det oplyser Danish Crown i en pressemeddelelse fredag.

Slagterigiganten er sagsøgt af Klimabevægelsen i Danmark og Dansk Vegetarisk Forening for brud på markedsføringsloven i forbindelse med brug af formuleringerne "Dansk gris er mere klimavenlig end du tror" og "klimakontrolleret gris" i markedsføringen af svinekød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landsretten vurderede i sin dom, at betegnelsen "klimakontrolleret gris" var vildledende, men landsretten ville ikke give organisationerne medhold i de øvrige påstande.

Desuden ville landsretten ikke forbyde Danish Crown fremover at anvende betegnelsen "klimakontrolleret gris", da det efter landsrettens opfattelse skal bero på en konkret vurdering, om betegnelsen er inden for skiven eller ej.

Organisationerne valgte at anke landsretsdommen, og nu har Danish Crown så valgt at kaste håndklædet i ringen.

- En retssag ved flere instanser er krævende på mange fronter. Vi ønsker nu at se fremad og i stedet bruge kræfterne på omstillingen til en mindre klimabelastende produktion, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.

Slagterikoncernens beslutning falder i god jord hos Klimabevægelsen.

- Det er det helt rigtige at gøre, at Danish Crown nu anerkender, at de har løjet i den største markedsføringskampagne, de nogensinde har ført, siger sekretariatsleder i Klimabevægelsen Frederik Roland Sandby til Ritzau.

Han vurderer, at det kan have spillet ind på Danish Crowns beslutning, at Forbrugerombudsmanden tidligere på ugen valgte at gå ind i sagen.

Forbrugerombudsmanden ansøgte ifølge Frederik Sandby Højesteret om at få status af såkaldt biintervenient og dermed blive en del af selve retssagen på Klimabevægelsens og vegetarernes side.

- Det har nok haft en effekt, at Forbrugerombudsmanden ville biintervenere på vores banehalvdel i sagen, lyder det fra Frederik Sandby.

Danish Crown siger i fredagens pressemeddelelse, at man fremover vil tilrettelægge sin kommunikation, så den ligger inden for rammerne af Vestre Landsrets dom og de indrømmelser, man nu har gjort over for organisationerne.

- Det betyder, at vi også fremadrettet vil kommunikere om vores klimatiltag i Danish Crown, men naturligvis med stor opmærksomhed på at sikre, at anprisningerne i vores markedsføring afspejler de retningslinjer, der er blevet præciseret i forbindelse med retssagen, skriver Danish Crown.

/ritzau/

  • Arkivpakke: Danish Crown
    Slagterigiganten Danish Crown indrømmer nu, at man gik over grænsen i sin markedsføring af svinekød med formuleringer som "Klimakontrolleret gris" og "Dansk gris er mere klimavenlig end du tror". Virksomheden vil ikke tage kampen i Højesteret. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste