Annonce
112

Drab bunder ifølge anklager i ægtepars ønske om at blive forældre

Liget af Frank Dan Nørgaard Jørgensen blev fundet i et skovområde ved Gassum nord for Randers 21. juli sidste år. Nu er fire personer på anklagebænken for drabet. Tidligere er en 26-årig mand idømt 12 års fængsel i sagen. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Drabstiltalt kvinde ventede barn med Frank Dan Nørgaard Jørgensen, der blev dræbt sidste sommer.

Et barn spiller ifølge specialanklager Jesper Rubow en afgørende rolle i sagen om drabet på Frank Dan Nørgaard Jørgensen på Djursland sidste sommer.

Det er kommet frem under retssagen, der verserer ved Retten i Randers, at en 39-årig kvinde, der sammen med tre andre er tiltalt, ventede barn med offeret.

Hun er ellers gift med - og bor sammen med en 40-årig mand - der også er tiltalt i sagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anklageren mener, at motivet for at dræbe Frank Dan Nørgaard Jørgensen var kvindens ønske om et barn i det barnløse forhold med den 40-årige ægtemand.

- Det er min klare opfattelse, at de skulle lege far, mor og barn, selv om de ikke var det. Det var grunden til, at Frank skulle væk, siger Jesper Rubow i sine afsluttende bemærkninger i sagen.

Det er tidligere kommet frem, at den 40-årige mand, der er tiltalt i sagen, ikke var i stand til at få børn.

Han ville gerne være far, men Frank skulle ikke spille en rolle, har han ifølge anklageren forklaret.

Den tiltalte har dog afvist, at det var planen at slå Frank ihjel. Han skulle blot have et lag tæsk, har han forklaret.

Anklageren mener, at drabet var planlagt og udtænkt af den 39-årige kvinde.

Hun fik efter anklagemyndighedens opfattelse lokket en 26-årig mand og dennes 24-årige kæreste til at medvirke.

Det gjorde de ifølge anklageren mod blandt andet at få slettet en gæld, de havde til kvinden.

Den 26-årige har tidligere tilstået sin rolle og blev i januar idømt 12 års fængsel for drab.

Frank Dan Nørgaard Jørgensen blev ifølge anklageskriftet forsøgt dræbt hele tre gange, før drabsplanen blev fuldført 14. juli 2022.

Han blev tæsket med et jernrør og kvalt.

Liget blev ugen efter fundet indpakket i plastik og tape i et skovområde ved Gassum nord for Randers.

En lydfil på 58 minutter spiller ifølge Jesper Rubow en central rolle som bevis i sagen.

Her drøfter tre af de tiltalte samt den 26-årige forskellige måder at komme en person til livs på.

Det er anklagerens opfattelse, at selve drabet blev udført af den 26-årige og den 40-årige mand.

Men de øvrige tiltalte deltog i planlægningen og havde viden om, hvad der skulle ske.

De gjorde ikke noget aktivt for at forhindre drabet, og derfor skal de dømmes i forening, kræver Jesper Rubow.

Alle tiltalte nægter sig skyldige i drabsanklagen, men to af dem - den 40-årige mand og 24-årige kvinde - har erkendt usømmelig behandling af lig, ligesom den 24-årige mand har erkendt at have forsøgt at bortskaffe beviser.

Barnet, der blev født af den 39-årige kvinde under varetægtsfængsling i arresten, er anbragt hos en familie, har anklageren tidligere oplyst.

Der falder dom i sagen 23. juni.

/ritzau/

  • Politiet efterforsker i Gassum
    Liget af Frank Dan Nørgaard Jørgensen blev fundet i et skovområde ved Gassum nord for Randers 21. juli sidste år. Nu er fire personer på anklagebænken for drabet. Tidligere er en 26-årig mand idømt 12 års fængsel i sagen. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik