Annonce
112

Færøsk politiker taber injuriesag og får kæmpe regning

Landsret frifinder fire pressefolk i injuriesag, som var anlagt af den tidligere finansminister på Færøerne.

En veteran i færøsk politik har onsdag tabt en omfattende injuriesag mod fire pressefolk.

Jørgen Niclasen havde krævet de fire straffet, men Østre Landsret frifinder dem - og samtidig dømmes politikeren til at betale i alt 376.200 kroner i sagsomkostninger.

Niclasen, der indtil september i år var finansminister, mente sig udsat for løgnagtige og ærekrænkende beskyldninger i forbindelse med omtale af det, som er blevet kaldt toldsagen.

Både færøsk tv og en nyhedsportal på internettet stillede ham i et kritisk lys i en serie indslag, som blev bragt fra december 2013 og frem til maj 2014.

Journalisterne beskæftigede sig indgående med de økonomiske forhold i en virksomhed, som Jørgen Niclasen var direktør for i en årrække, inden den gik konkurs.

Der er ingen tvivl om, at der fra virksomhedens lager blev udleveret varer i strid med toldlovgivningen, fastslår landsretten.

Desuden lægger landsdommerne vægt på, at Jørgen Niclasen som direktør vidste, at han påførte landskassen en væsentlig risiko for tab.

Journalisterne undgår at blive straffet, fordi deres ærekrænkende beskyldninger - på nær én formulering - er sande.

I afgørelsen lægger landsdommerne desuden vægt på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som blandt andet beskytter pressefriheden.

Den offentlige omtale af de økonomiske forhold var af samfundsmæssig interesse. De har betydning for bedømmelsen af Niclasens egnethed til at udføre politisk virksomhed, fastslår dommerne.

Dog kendes udsagnet "Snød med told: Finansminister snød landskassen for 600.000 kr." for ubeføjet.

De fire frifundne er Sveinnur Tróndarson fra Portal.fo samt tre fra Kringsvarp Færoya: Radio- og tv-direktør Andrias Midjord, nyhedschef Liljan Weihe og journalist Jan Lamhauge.

Da sagen oprindeligt blev behandlet af Retten på Færøerne, fik politikeren derimod medhold.

Tre af de sagsøgte blev i første omgang dømt til at betale hver 20 dagbøder á 1000 kroner, mens en fik ti dagbøder á 1000 kroner.

Desuden skulle de betale 50.000 kroner til Niclasen samt sagsomkostninger på 75.000 kroner.

Men onsdag er landsretten altså kommet til det modsatte resultat.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid