Færre bliver dømt til samfundstjeneste

Færre lovovertrædere dømmes til at arbejde uden løn på et bibliotek, i en kirke eller andre steder.

I årets første syv måneder er antallet af domme med samfundstjeneste faldet med godt ti procent i forhold til samme periode i 2016, oplyser Kriminalforsorgen.

- Vi kan se, at tallet er faldende, men det er for tidligt at sige, hvad årsagen er, siger Lene Skov, der er enhedsleder i Kriminalforsorgen.

Enten kan forklaringen være, at der generelt afsiges færre domme i straffesager, og at det så også påvirker antallet af domme med samfundstjeneste. Eller også kan det skyldes en ændret holdning hos domstolene.

- Når året er gået, vil vi kigge nærmere på udviklingen for at se, hvad den skyldes, siger Lene Skov.

Samfundstjeneste bruges i stedet for ubetinget fængsel. De dømte skal arbejde gratis i et vist antal timer - for eksempel 80 eller 100 timer - og slipper til gengæld for at tilbringe tid i et fængsel.

Folketinget besluttede i 2015 at øge brugen af den alternative sanktion. I princippet kan en straf på op til halvandet års ubetinget fængsel veksles til samfundstjeneste.

Lovændringen gav et stort løft i antallet af domme i 2015 og 2016 i forhold til tidligere, men i år dykker kurven altså.

Ud fra Kriminalforsorgens tal kan man se, at færre af de dømte, der afsoner samfundstjeneste, noteres for at begå ny kriminalitet i to år efter dommen, end de mennesker, der afsoner i et fængsel.

- Vi har gode erfaringer med samfundstjeneste, når det gælder recidiv, siger Lene Skov.

Tilbagefaldet er på 18 procent, mens andelen er næsten dobbelt så stor for de fængselsdømte, oplyser hun.

I øvrigt skal Højesteret om en måneds tid afgøre, om tre gerningsmænd i voldssager skal have samfundstjeneste eller ej. Forleden luftede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) et klart signal i et svar til Folketingets retsudvalg: "Det er samtidig regeringens opfattelse, at betingede domme vilkår om samfundstjeneste bør anvendes restriktivt som sanktion i voldssager," lød det.