En indsat, der er idømt forvaring, har skiftet juridisk køn og vil til anden afdeling. Læs om forvaring her.
I 2015 tog en indsat i Herstedvester Fængsel hul på sin anden forvaringsdom.
Samme år skiftede den indsatte juridisk køn fra mand til kvinde og vil derfor flyttes væk fra mandeafdelingen, hvor hun føler sig utryg.
Forvaring gives til særligt farlige personer.
Onsdag behandler Østre Landsret spørgsmålet om, hvorvidt fængslet og Direktoratet for Kriminalforsorgen skal anerkende, at den særligt farlige indsatte ikke skal afsone på en mandeafdeling.
Læs her om, hvad forvaring er:
* Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.
* På den måde minder forvaring om fængsel på livstid. Det er de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-utilregnelige personer, som er uden tidsbegrænsning.
* Forvaring kan kun gives, hvis den dømte anses for at være farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed.
* En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.
* En forvaringsdømt kan forlange, at anklagemyndigheden skal indbringe sagen for retten. Hvis retten siger nej til løsladelse, må den dømte vente et halvt år, før sagen igen kan indbringes.
* Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.
* Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - altså løslades.
* Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.
* For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med en bestemt type medicin.
* Forvaring forveksles ofte med dom til anbringelse. Forskellen er dog, at anbringelse anvendes over for utilregnelige personer - for eksempel personer med sindssyge eller mental retardering.
* Hvor forvaringsdømte opholder sig i et fængsel, så bliver de anbringelsesdømte anbragt på for eksempel en psykiatrisk afdeling eller et bosted for mentalt handicappede.
Kilder: Kriminalforsorgen, straffeloven og prøveudskrivningsbekendtgørelsen.
/ritzau/
-
I 2015 skiftede en indsat i Herstedvester Fængsel juridisk køn fra mand til kvinde. Hun afsoner en forvaringsdom og har lagt sag an for at få lov til at afsone i en afdeling for kvinder. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
