En 31-årig mand, kendt som TikTok-manden, er blevet idømt forvaring for voldtægter. Læs om forvaring her.
I 2021 gik en advokat til politiet på vegne af mere end 50 piger og kvinder for at anmelde en nu 31-årig mand, der siden er blevet kendt som TikTok-manden i pressen.
Fredag er han i Københavns Byret blevet idømt en forvaringsdom for voldtægter, krænkelser, trusler og vold. Ofrene var helt ned til 12 år.
Dommen skyldes, at han i særdeles høj grad er til fare for sine omgivelser, lyder det.
Læs her om, hvad forvaring er:
* Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.
* På den måde minder forvaring om fængsel på livstid. Det er de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-utilregnelige personer, som er uden tidsbegrænsning.
* Forvaring kan kun gives, hvis den dømte anses for at være farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed.
* En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.
* En forvaringsdømt kan forlange, at anklagemyndigheden skal indbringe sagen for retten. Hvis retten siger nej til løsladelse, må den dømte vente et halvt år, før sagen igen kan indbringes.
* Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.
* Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - altså løslades.
* Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.
* For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med en bestemt type medicin.
* Forvaring forveksles ofte med dom til anbringelse. Forskellen er, at anbringelse anvendes over for utilregnelige personer - for eksempel personer med sindssyge eller mental retardering.
* Hvor forvaringsdømte opholder sig i et fængsel, så bliver de anbringelsesdømte anbragt på for eksempel en psykiatrisk afdeling eller et bosted for psykisk handicappede.
Kilder: Kriminalforsorgen, straffeloven og prøveudskrivningsbekendtgørelsen.
/ritzau/