Anklagemyndigheden vil have en tidligere journalist idømt forvaring. Læs her, hvad en forvaringsdom er.
I november 2022 blev en tidligere journalist fra Ekstra Bladet dømt for at have krænket en lang række børn i sit hjem og for krænkelser af unge piger via internettet.
Det kom under retssagen frem, at manden havde en fremtrædende position i et pædofilt netværk på nettet. Han omtalte sig selv som "konge" af netværket.
I byretten lød straffen på tre et halvt års fængsel, men anklagemyndigheden vil have manden idømt forvaring, som er indespærring af særligt farlige gerningsmænd på ubestemt tid.
Læs her, hvad forvaring er:
* Forvaring er formelt set ikke en straf, men en foranstaltning, der træder i stedet for straf, når den dømte anses for at være særligt farlig.
* På den måde minder forvaring om fængsel på livstid.
* Sammen med anbringelsesdomme, som bruges til personer, der var utilregnelige i gerningsøjeblikket på grund af sindssygdom eller mental retardering, er det de eneste former for frihedsberøvelse af ikke-utilregnelige personer, som er uden tidsbegrænsning.
* Forvaring kan kun gives, hvis den dømte anses for at være farlig. Formålet er at beskytte samfundet mod den pågældendes farlighed.
* En dom til forvaring forudsætter, at retten finder det nødvendigt med en tidsubestemt foranstaltning frem for straf for at forhindre den dømte i at begå ny farlig kriminalitet.
* En forvaringsdømt kan forlange, at anklagemyndigheden skal indbringe sagen for retten. Hvis retten siger nej til løsladelse, må den dømte vente et halvt år, før sagen igen kan indbringes.
* Efter tre års forvaring - og siden en gang om året - har Kriminalforsorgen pligt til at tage stilling til, om foranstaltningen skal fortsætte.
* Rigsadvokaten har pligt til at sikre, at en forvaringsdømt ikke sidder længere end nødvendigt, men det er i sidste ende op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveudskrives - altså løslades.
* Inden der sker prøveudskrivning, vil der i reglen være et længere forløb, hvor den dømte først får ledsaget udgang og siden får lov til at forlade fængslet på egen hånd.
* For at opnå de friheder kan Kriminalforsorgen stille en række betingelser, for eksempel at den dømte skal behandles med en bestemt type medicin.
* Forvaring forveksles ofte med dom til anbringelse. Forskellen er, at anbringelse anvendes over for utilregnelige personer - for eksempel personer med sindssyge eller mental retardering.
* Hvor forvaringsdømte opholder sig i et fængsel, så bliver de anbringelsesdømte anbragt på for eksempel en psykiatrisk afdeling eller et bosted for psykisk handicappede.
Kilder: Kriminalforsorgen, straffeloven og prøveudskrivningsbekendtgørelsen.
/ritzau/