I Højesteret vil chefredaktør Tom Jensen, Berlingske, frifindes for at have krænket ophavsretten angående "Den lille havfrue". I landsretten blev han dømt til at betale 300.000 kroner.
Rettighederne er gået i arv fra skulpturens skaber og til hans efterkommere:
* Skulpturen "Den lille havfrue" blev opstillet på Langelinie i København 23. august 1913 som en gave fra brygger Carl Jacobsen, søn af Carlsberg-grundlægger J.C. Jacobsen.
* Skulpturen var fremstillet af billedhugger Edvard Christian Johannes Eriksen. Eriksens hustru, Eline, sad model til skulpturen.
* Edvard Eriksen havde frem til sin død i 1959 ophavsretten til værket.
* Ophavsret går i arv efter arvelovens regler, og den ophører først efter 70 år.
* I dag tilhører ophavsretten selskabet Edvard Eriksens arvinger, som består af billedhuggerens efterkommere. I spidsen for dem står Alice Eline Eriksen, der er barnebarn af billedhuggeren.
* Efterkommerne har flere gange ført sager for at forfægte ophavsretten.
* Grundet 70-årsreglen vil skulpturen fra år 2029 ikke længere være ophavsretligt beskyttet.
* Højesteret afsiger 17. maj dom i striden mellem arvingerne og Berlingske.
Kilder: Ophavsretloven, Billedhuggeren Edvard Eriksens Arvinger I/S.
/ritzau/