Annonce
112

Familie blev påkørt bagfra: Takker for hjælp efter chok-oplevelse

Bennedikte Lauenborg Breitenstein, Lui Heinemann og sønnen Alfred slap fra trafikuheldet uden alvorlige skader. Privatfoto
Bennedikte Lauenborg Breitenstein, hendes kæreste og deres lille søn var tirsdag impliceret i en trafikulykke i Nykøbing. Hun vil gerne sige tak til alle dem, der hjalp dem.

- Set i bakspejlet kunne det have gået meget værre.

Bennedikte Lauenborg Breitenstein fra Maribo er stadig en smule chokeret ovenpå den oplevelse, hun og hendes kæreste Lui Heinemann og deres treårige søn Alfred var ude for kort efter klokken 16 tirsdag eftermiddag.

- Vi holdt i vores bil i rundkørslen ved Skovalléen og Stubbekøbingvej i Nykøbing og ventede på kunne køre ind i rundkørslen. Det var midt i eftermiddagstrafikken, og vi holdt vel som nummer fire eller fem i rækken af biler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så ser jeg pludselig ud af øjenkrogen i sidespejlet, at der kommer en bil bagfra i høj fart. Jeg når lige at sige et eller andet, og så brager han bare op i os bagfra. Jeg bliver forskrækket og skynder mig ud af bilen, og det gør min kæreste også.

Heldigvis kom der hurtigt andre folk til og tog sig af den lille familie, ligesom der også blev tilkaldt ambulance og politi.

Takkede for hjælpen

Og den del af oplevelsen fik fredag fik Bennedikte Lauenborg Breitenstein til at skrive et opslag i facebookgruppen "4800 - Her er alt faktisk tilladt", hvor hun takker de, der trådte til og hjalp familien. En tak, som hun gerne vil gentage og uddybe overfor Folketidende.

- Vi var selvfølgelig chokerede, og min kæreste klagede over smerter i nakke og ryg, så han lagde sig ned på græsset. Vores søn blev forskrækket, men der kom heldigvis en mand, som både ringede 112 og satte sig og snakkede med ham, mens jeg blev afhørt af politiet, og det betød utrolig meget.

- Der kom også en redder, som var på vej på arbejde. Han satte sig ved min kæreste og snakkede med ham og sørgede for, at han blev liggende, til ambulancen kom, lyder det taknemmeligt fra Bennedikte Lauenborg Breitenstein.

Da ambulancerne nåede frem, blev hun og kæreste anbragt på hver sit spine-board og kørt til tjek på Nykøbing Sygehus.

- Vi fik en rigtig god modtagelse på sygehuset, hvor vi blev undersøgt, og det var bare sådan en god oplevelse - trods alt. Man hører tit så meget dårligt, men vi fik en rigtig god behandling af både politi, sygehus, og det hele, forklarer hun.

Familien kunne forlade sygehuset igen samme aften. Bennedikte Lauenborg Breitenstein har fået nogle blå mærker og har stadig lidt nakkesmerter, mens hendes kæreste slap med muskelsmerter i ryg og nakke, et forslået knæ og nogle bøjede ribben. Parret har ikke kunnet mærke noget på deres søn.

Deres bil er derimod totalskadet.

- Vi har gudskelov en ladcykel, som vi kan bruge, når vores søn skal i børnehave, slutter Bennedikte Lauenborg Breitenstein.

Bilisten, der påkørte familien, undskyldte ifølge Bennedikte Lauenborg Breitenstein med det samme flere gange.

  • Bennedikte Lauenborg Breitenstein, Lui Heinemann og sønnen Alfred slap fra trafikuheldet uden alvorlige skader. Privatfoto
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik