Far sigtes for psykisk vold og for at sende børn til udlandet

Anklagemyndigheden har onsdag eftermiddag taget en speciel paragraf i brug i Retten i Hillerød.

Her har anklager Christian Bruhn-Andersen krævet en far varetægtsfængslet for overtrædelse af straffelovens paragraf 2015 a, der handler om at have sendt børn til udlandet til forhold, der bringer deres sundhed eller udvikling i fare.

Paragraffen blev indført i 2018 og er relativt sjældent i brug. Den omfatter blandt andet, når børn sendes på genopdragelsesrejser.

Ifølge anklageren har faren taget sine fire børn med til Mauretanien, der ligger i det nordvestlige Afrika, uden nogen hensigt om at rejse tilbage til Danmark med børnene igen. Det skulle han have gjort i februar i år.

Børnene er født mellem 2007 og 2012.

Han sigtes desuden for at have udsat børnene for vanrøgt, psykisk vold, vold, ulovlig tvang, frihedsberøvelse og trusler. Det skulle han have gjort fra et ukendt tidspunkt i 2020 og frem til nu.

Onsdag eftermiddag er han blevet varetægtsfængslet in absentia i sagen. In absentia vil sige, at han ikke var til stede i retten.

Derfor kunne mandens forsvarer heller ikke oplyse, hvordan faren forholder sig til sigtelserne mod ham, men forsvarsadvokaten protesterede mod, at den 51-årige far skulle varetægtsfængsles.

Retten har onsdag vurderet, at der ikke er en begrundet mistanke om, at faren har gjort sig skyldig i overtrædelse af paragraf 215 a.

- Men retten fandt, at der er en begrundet mistanke for alle de andre forhold, fortæller anklageren efter retsmødet.

Ifølge dommeren var der en risiko for, at manden, der ikke er dansk statsborger, på fri fod ville stikke af fra retsforfølgning, samt at han ville påvirke efterforskningen af sagen.

Når en person varetægtsfængsles in absentia, sættes der ingen udløbsdato på fængslingen.

- Formålet med fængslingen er, at når man finder ham, kan man varetægtsfængsle ham. Det giver også nogle muligheder for at efterlyse ham internationalt, siger Christian Bruhn-Andersen.

Retsmødet blev holdt for lukkede døre, og derfor holdes politiets beviser i sagen indtil videre skjult for offentligheden.

Det var børnenes bopælskommune, der første gang anmeldte sagen til politiet. Siden er det ældste af børnene kommet til Danmark igen og er gået til politiet med sagen.

Adspurgt om, hvorfor anklagemyndigheden mener, at faren har sendt børnene til forhold i udlandet, der bringer deres sundhed eller udvikling i fare, lyder svaret:

- Det er på baggrund af den anmeldelse, barnet har lavet, at man har besluttet at sigte ham for de her ting, siger Christian Bruhn-Andersen.

Hvis en person tiltales og dømmes for overtrædelse af paragraf 2015 a, kan det straffes med bøde eller fængsel i op til fire år.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet offentliggør nøgletal for internationale børnebortførelser. Sidste år blev der ifølge opgørelsen bortført 95 børn fra Danmark til et andet land.

Året før var det 75 børn, mens det i 2020 var 95 børn.

/ritzau/