Annonce
112

Fem blev anholdt ved demonstration mod coronarestriktioner

Demonstranter bevæger sig ind mod centrum af København lørdag aften, hvor der demonstreres mod coronarestriktioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lørdag aften demonstrerede en stor hob af mennesker mod coronarestriktioner. Der blev foretaget anholdelser.

Lørdag aften blev der igen demonstreret mod coronarestriktioner i København, og fem blev anholdt i forbindelse med demonstrationen.

Personerne er efterfølgende blevet afhørt og løsladt, oplyser vagtchef Michael Andersen ved Københavns Politi søndag morgen.

Vagtchefen kan ikke oplyse alder og køn på personerne. De er stadig sigtet i sagen, men vil ikke blive stillet for en dommer.

Politiet opløste lidt efter klokken 20 forsamlingen af demonstranter på grund af uroligheder, men herefter fulgte optøjer.

Lidt over 23 lørdag aften lød meldingen fra politiet, at roen var blevet genoprettet.

Det er gruppen "Men in Black", der havde arrangeret demonstrationen. Ifølge B.T. var der under demonstrationen omkring 1000 mennesker til stede.

Under demonstrationen blev en dukke i menneskestørrelse, der skulle forestille statsminister Mette Frederiksen, hængt op i en lygtepæl.

Efterfølgende blev der sat ild til dukken, hvilket har udløst harme hos flere partiledere og politikere fra begge fløje.

Københavns Politi oplyser søndag morgen, at afbrændingen af dukken er blevet efterforsket i løbet af aftenen og natten.

Politiet oplyste forud for demonstrationen, at man forventede, at det gik fredeligt for sig.

Men politiet meldte også, at man var klar til at gribe ind, hvis der opstod uroligheder, hvilket altså skete.

På Facebook-begivenheden for demonstrationen har "Men in Black" betonet, at man forventede en fredelig demonstration.

Her står desuden, at man "gang på gang har set, hvordan sund fornuft bliver tilsidesat", når det handler om restriktioner for at mindske smittespredningen med coronavirus i Danmark.

- Vi mangler en langsigtet plan og strategi! Vi mangler at få præsenteret alternative løsninger til helt og komplet lockdown, skriver gruppen i begivenheden.

Demonstrationen begyndte ved Forum Station på Frederiksberg lidt efter klokken 18. Herefter fortsatte forsamlingen ind mod centrum.

Cirka klokken 19.15 nåede gruppen tilbage til Forum Station, hvor de blev, indtil politiet opløste forsamlingen.

"Men in Black" har tidligere arrangeret demonstrationer i Aalborg og København, der endte med optøjer og flere anholdelser.

Det foregik den 9. januar, hvor i alt 23 blev anholdt, og syv senere blev varetægtsfængslet.

Også den 19. december arrangerede "Men in Black" en demonstration i København. Her begik deltagerne omfattende hærværk ved blandt andet at overmale husmure og butiksvinduer med graffiti.

  • Gruppen Men in Black afholder demonstration i København
    Demonstranter bevæger sig ind mod centrum af København lørdag aften, hvor der demonstreres mod coronarestriktioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde