Annonce
112

Fødevarestyrelsen savner dokumentation for påstand om klimagrise

Danish Crown beskyldes for vildledende markedsføring ved at have brugt udsagn som "Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror" og sat klistermærker med teksten "Klimakontrolleret" på pakker med svinekød. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Også Fødevarestyrelsen har stillet spørgsmålstegn ved Danish Crowns markedsføring, fremgår det af rapport.

Det er ikke kun Klimabevægelsen og Dansk Vegetarisk Forening, der har sat spørgsmålstegn ved Danish Crowns markedsføring af klimagrise.

Også Fødevarestyrelsen savner dokumentation for påstanden om, at "Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror" og udtrykket "klimakontrolleret" på pakker med svinekød.

Det fremgår af et udkast til en kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen, der tirsdag læses op i Vestre Landsret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her behandler tre landsdommere sagen mod Danish Crown, der anklages for vildledende markedsføring ved at have brugt førnævnte udsagn i en markedsføringskampagne i 2020.

Materialet er dukket op på næstsidste dag i den spektakulære retssag.

Der er ifølge sagsøgernes advokat, Marc Stounberg, tale om "væsentlige oplysninger" for sagen.

Han har fået landsrettens tilladelse til at oplæse den foreløbige rapport, selv om de sidste vidner er afhørt, og bevisførelsen afsluttet.

Det fremgår blandt andet, at der "ved anvendelse af anprisningen "klimakontrolleret" skal kunne dokumenteres en klimamæssig fordel ved produktet, der ikke er gældende for alle lignende produkter".

"Virksomheden har ikke dokumenteret en klimamæssig fordel i forhold til lignende produkter”, fremgår det af rapporten.

Fødevarestyrelsen er heller ikke tilfreds med formuleringen om, at "Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror".

”I forhold til anprisningen "mere klimavenlig" har virksomheden ikke specificeret, hvad der skal forstås ved ”mere klimavenlig”. Det er derfor Fødevarestyrelsens vurdering, at det ikke er klart, hvilket præstationsniveau anprisningen refererer til”, skriver Fødevarestyrelsen.

I Danish Crown er man uforstående over for, at en foreløbig kontrolrapport fremlægges i landsretten, forklarer pressechef Jens Hansen.

- Vi er totalt uforstående over for, at Fødevarestyrelsen i den foreløbige kontrolrapport problematiserer manglende dokumentation.

- Vi har derfor indsendt et partshøringssvar på 56 sider og ikke mindre end 91 yderligere bilag, så vi ser nu frem til, at Fødevarestyrelsen kan træffe deres afgørelse på et mere oplyst grundlag, siger pressechefen, der er til stede og følger sagen i landsretten.

Danish Crowns advokat har fået lov til at oplæse alle indsigelserne fra kødkoncernen.

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen kræver Danish Crown dømt for vildledende markedsføring og vil have selskabet til at berigtige påstandene offentligt.

Det landmandsejede selskab har derimod afvist alle anklager og vil frifindes.

Fødevarestyrelsen har taget sagen op på baggrund af en klage til Forbrugerombudsmanden, som organisationen Greenpeace stod bag allerede i 2021.

Styrelsen har ikke yderligere kommentarer, oplyser den i et skriftligt svar.

- Sagen er fortsat under behandling i Fødevarestyrelsen, og vi kan ikke på nuværende tidspunkt besvare konkrete spørgsmål til sagen.

Den sjette og sidste retsdag i sagen er onsdag. Afgørelsen kommer først på et senere tidspunkt.

/ritzau/

  • Arkivpakke: Danish Crown
    Danish Crown beskyldes for vildledende markedsføring ved at have brugt udsagn som "Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror" og sat klistermærker med teksten "Klimakontrolleret" på pakker med svinekød. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem