Forfatteren Arne Herløv Petersens dagbøger, som Rigsarkivet har en kopi af, skal hverken udleveres til ham eller destrueres.
Det afgør Højesteret, som dermed stadfæster landsrettens afgørelse.
Rigspolitiet og Rigsarkivet frifindes altså for at have krænket forfatterens privatliv og ophavsret.
Arne Herløv Petersen blev i 1981 anholdt og sigtet for at samarbejde med sovjetiske agenter fra KGB, men han blev aldrig dømt. I forbindelse med anholdelse beslaglagde Politiets Efterretningstjeneste (PET) dagbøgerne.
Forfatteren fik sine dagbøger igen i forbindelse med et tiltalefrafald. Det dækker over, at anklagemyndigheden anser den sigtede som skyldig, men vælger ikke at føre sagen.
Arne Herløv Petersen opdagede mange år senere, at PET havde taget en kopi, som var endt i Rigsarkivet.
Højesteret lægger vægt på, at arkivlovgivningen kræver bevarelse af offentlige arkivalier. Og at kopieringen og opbevaringen af dagbøgerne er sket på et lovligt grundlag.
Loven betyder, at offentlige myndigheder - som eksempelvis politiet - har pligt til at opbevare og overføre alle arkivalier til Rigsarkivet, medmindre rigsarkivaren har fastsat bestemmelse om, at det skal destrueres.
Kopieringen anses heller ikke som stridigt i forhold til Den Europæiske Menneskerettigheds bestemmelser om krænkelse af ophavsret eller privatliv.
Dagbøgerne har været opbevaret i PET's særligt sikrede arkiv frem til 2010, men er siden blevet overdraget til Rigsarkivet på grund af deres historiske betydning.
PET's opbevaring var ifølge Højesteret begrundet i den nationale sikkerhed og "i hensynet til at forebygge uro og forbrydelse".
Dermed er det i dag op til Rigsarkivet at afgøre, hvem der kan få arkivadgang til dagbøgerne.
Det drejer sig om dagbøger fra 1972 til 1981.
Grundet sagens principielle karakter, skal ingen af parterne betale sagens omkostninger.
/ritzau/