Annonce
112

Formand og næstformand slipper for millionkrav i færøsk banksag

Den færøske bank Eik Banki engagerede sig blandt andet i et byggeprojekt i Danmark og i investeringer i tyske indkøbcentre. Tabene var så store, at den gik ned i 2010. (Arkivfoto). Foto: Sergio Pitamitz/Ritzau Scanpix
Langvarig retssag om tab i Eik Banki er slut i Østre Landsret. Direktør skal erstatte 85,6 millioner kroner.

I en retssag om tab i den færøske bank Eik Banki er den tidligere direktør tirsdag blevet dømt til at betale erstatning på 85,6 millioner kroner.

Østre Landsret har dømt Peter Marner Aage Jacobsen, men har samtidig frifundet formanden og næstformanden i bestyrelsen.

På en markant måde ændrer landsretten den dom, som Retten på Færøerne afsagde i november 2019.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dengang lød konklusionen, at de tre mænd tilsammen skulle erstatte tab på 150 millioner kroner.

Sagen er anlagt af det statslige selskab Finansiel Stabilitet, som med landsrettens afgørelse er løbet ind i et delvist nederlag. Det ses også af, at selskabet er dømt til at betale sagsomkostninger på i alt 17,5 millioner kroner.

Eik Banki gik ned i 2010 og blev ligesom en række andre krakkede pengeinstitutter overtaget af Finansiel Stabilitet (FS).

Nogle af tabene var en konsekvens af uforsvarlige handlinger, har FS ment. Derefter indledte FS et enormt retsopgør mod direktører, bestyrelsesmedlemmer og i nogle tilfælde også revisionen for at få tilkendt erstatning.

Landsrets pressemeddelelse om dom

Tirsdagens dom er den sidste af de største sager.

Her er Østre Landsret nået frem til, at direktør Peter Marner Aage Jacobsen er erstatningsansvarlig for én af flere bevillinger til et engagement om investeringer i indkøbscentre i Tyskland.

Problemet er blandt andet, at der ikke blev foretaget en sædvanlig kreditvurdering, ligesom banken heller ikke efterprøvede en række usikkerhedsmomenter.

Eik Banki led også betydelige tab på det hidtil største byggeprojekt på Færøerne med Valbjørn Dalsgaard, der ville opføre 268 boliger i Torshavn. Og på at bevilge millioner til det danske selskab Sydporten, som blev styret af spekulanten Vagn William Andersen.

Når det gælder disse tab, er direktøren gået fri for at skulle betale erstatning.

Som nævnt er to bestyrelsesmedlemmer, der tidligere blev dømt, nu gået fri. De er Frithleif Olsen og Odd Arild Bjellvåg.

/ritzau/

  • Faroe Islands
    Den færøske bank Eik Banki engagerede sig blandt andet i et byggeprojekt i Danmark og i investeringer i tyske indkøbcentre. Tabene var så store, at den gik ned i 2010. (Arkivfoto). Foto: Sergio Pitamitz/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Kraftig ild og overtændt i grusgrav: To bilbrande på seks minutter

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Annonce
Annonce
Falster

Lokal restauratør bestormet med henvendelser efter prisregn

Lolland

Statsministeren fremhæver Lolland: - Det er helt og aldeles uretfærdigt

112

Tre betingede frakendelser: Kørte 100 km/t i 50-zone

Lokal nyt

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Lolland

Kæmpe nedtur efter afsløringer: Forlader alle poster

Lolland

Kommunen siger nej - men de nægter at give op: Har es i ærmet

Lolland

Ex-formand om svindel-anklager: Taget ud af kontekst

Guldborgsund

"Flere begyndte at græde," da de fik den nedslående besked

Sport

Mark O. Madsen scorer bestyrelsespost i lokal fodboldklub

Lolland

Trængsel før åbning: Kilometerlang parkeringskø

Lolland

Borgmester efter TSØ-uro: Vi bakker fortsat op

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Guldborgsund

Simon står helt alene: Går imod alle andre borgmestre

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

112

22-årig sigtet for drabsforsøg efter knivstikkeri

Annonce
Annonce
Lolland

Efter svindel-anklager: Nu reagerer TSØ's nye formand

Guldborgsund

Falstring nomineret til nordisk musikpris

Indland

Datatilsynet med alvorlig kritik i sag om nedbrud af NemID

Lolland

Kommune: Fejl på udsendte ejendoms-skattebilletter

Lolland

Problemer med lokalbanen: Indsætter togbusser

Samfund

Fængsel på jagt efter særlige bøger

Guldborgsund

Rockerhistorie på Falster: Da rygmærkerne indtog den lille landsby