Annonce
112

Forsker står på mål for rapport om svinekøds faldende klimaaftryk

Danish Crown kom med rettelser til rapport om svinekøds klimaaftryk. Men rapportens konklusioner står til troende, lyder det fra seniorforsker. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Danish Crowns bemærkninger burde have været deklareret, siger forsker, der dog står på mål for konklusioner.

Danish Crowns bemærkninger til en rapport fra Aarhus Universitet om svinekøds klimaaftryk burde have været deklareret.

Men når det gælder konklusionen - at svinekøds klimaaftryk er faldet 25 procent per kilo produceret svinekød fra 2005 til 2016 - er der ikke noget at sætte en finger på.

Sådan lyder det tirsdag fra seniorforsker Troels Kristensen, Institut for Agroøkologi, der afgiver vidneforklaring i Vestre Landsret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ja, det gør jeg, lyder det fra forskeren bag rapporten, da han i retten bliver spurgt, om han står på mål for rapportens konklusioner.

Danish Crown er stævnet for vildledende markedsføring ved at bruge udtryk som "Dansk gris er mere klimavenlig, end du tror" og "klimakontrolleret" i forbindelse med en markedsføringskampagne i 2020.

Det var rapporten fra Aarhus Universitet, der dannede grundlag for markedsføringskampagnen.

Den blev udarbejdet for Danish Crown tilbage i 2019.

Medierne Politiken og Danwatch har tidligere afdækket, at Danish Crown fik rapporten forelagt undervejs i processen og på flere punkter fik ændret forskernes ord og udtryk.

Eksempelvis blev "klimabelastning" ændret til "klimapåvirkning", ligesom "svin" blev ændret til "gris".

Seniorforskeren medgiver, at det burde have fremgået, i hvilket omfang Danish Crown bidrog med ændringer.

- Det skulle have været deklareret, den måde de (Danish Crown, red.) reagerede på, siger Troels Kristensen.

Det var ifølge forskeren kun "redaktionelle" og "forståelsesmæssige" ændringer, som Danish Crown fik indføjet i rapporten.

Han siger også, at kritikken har ført til, at der er "strammet voldsomt op", når det gælder principperne for samarbejde mellem forskere og virksomheder.

Institutleder Jørgen Eivind Olesen har til Politiken og Danwatch sagt, at han ikke er "stolt" over forløbet med rapportens tilblivelse.

- Nu har vi fået et kvalitetsledelsessystem, der sikrer os armslængde i det her. Og det har der helt klart ikke været her, har han udtalt til de to medier.

Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen har stævnet Danish Crown for brud på markedsføringsloven.

Danish Crown afviser anklagen om vildledende markedsføring og vil frifindes.

Sjette og sidste retsdag i sagen er onsdag. Afgørelsen kommer først senere.

/ritzau/

  • Arkivpakke: Danish Crown
    Danish Crown kom med rettelser til rapport om svinekøds klimaaftryk. Men rapportens konklusioner står til troende, lyder det fra seniorforsker. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem