Annonce
112

Hustru var flere gange i bolig med mandens lig på trappen

I Københavns Byrets retssal 60 behandles en usædvanlig drabssag, hvor en 74-årig kvinde er tiltalt for at have slået sin mand ihjel ved at stikke ham med en kanyle eller nål, så hans lunge klappede sammen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Anklager spørger hustru til, om hun ikke lagde mærke til sin mands lig, der lå i lejlighed i op mod ti dage.

En 74-årig kvinde kom flere gange i sin mands lejlighed i Ørestaden i København, op til at han blev fundet død af politiet 23. februar 2017.

Da han blev fundet for enden af en trappe i lejligheden, havde han været død i op mod ti dage, fremgår det af anklageskriftet.

Men kvinden havde ikke set ham. Det fortæller den ældre russiske kvinde med en spinkel stemme i Københavns Byret, mens en tolk oversætter.

Her er hun tiltalt for at have dræbt manden ved at stikke ham flere gange med en kanyle eller nål, så hans lunge klappede sammen. Men det nægter hun.

Hustruen forklarer, at hun sov i en anden lejlighed i byen, som hun var lejer af, fra 17. februar - altså knap en uge før, manden blev fundet død. Men hun var i mandens lejlighed flere gange efter - kort tid ad gangen, forklarer hun.

Blandt andet den 18. februar.

- Nej, jeg har ikke set ham.

- Måske var han gået et eller andet sted. Jeg så det ikke, siger hun.

20. februar - altså op til en uge efter mandens død - var hun igen i lejligheden i Ørestaden. Det var, efter at hun havde handlet ind til manden.

- Det var kun lige for at lægge det i køleskabet, siger hun.

Hun afviser, at der lugtede mærkeligt i lejligheden, da hun var der.

- Jeg tænker bare, at han har ligget i lejligheden på det tidspunkt og måske er begyndt at lugte, siger anklager Anders Larsson.

- Jeg har meget svær astma, og derfor har jeg altid døren åben, lyder tiltaltes svar.

Og han kunne også lade døren stå åben, selv om hun ikke var der, forklarer hun.

Det var en svær periode op til mandens død, for parrets voksne datter var død. 22. februar blev hun begravet, men manden dukkede ikke op.

- Han vidste, hvornår det skulle være, siger kvinden, der anerkender, at det havde været naturligt at følges:

- Det er naturligt, men jeg ser ham ikke og havde ikke tid til at vente.

Efter begravelsen tog kvinden tilbage til lejligheden, hvor hun sov. Endnu en gang så hun ham ikke. Dagen efter dukkede politiet op, da en deltager i begravelsen havde undret sig over, at manden var væk.

En af betjentene opdagede, at manden lå neden for en trappe i lejligheden, som går ned til et toilet og soverum. Men kvinden nægter altså, at hun havde set ham.

I anklageskriftet påstås det, at kvinden foruden stikkene forsøgte at dræbe manden med et østeuropæisk lægemiddel. Det mislykkedes, fordi dosis ikke var tilstrækkelig, hedder det.

Med til anklageskriftet hører, at kvinden skal have lavet et falsk testamente i sin afdøde datters navn i et forsøg på at få fat i hele arven. Der er ingen forbrydelse bag datterens død.

Sagen ventes afsluttet i februar eller marts.

  • Ubådssagen fortsætter i Københavns Byret
    I Københavns Byrets retssal 60 behandles en usædvanlig drabssag, hvor en 74-årig kvinde er tiltalt for at have slået sin mand ihjel ved at stikke ham med en kanyle eller nål, så hans lunge klappede sammen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

112

Stoppet med tåregas i bilen

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

112

Stoppet med tåregas i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte