Annonce
112

Julens indbrud på Falster

Mens julens søde tid har bragt gaver og god mad, så har indbrudstyvene haft travlt.

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at der i juletiden også har været en del indbrud. Og udbyttet spænder lige trusser til firecifret dollar beløb. Her kommer de indbrud, som politiet har givet oplysninger om. Vi starter fra en ende af med lillejuleaftensdag.

Natten mellem den 22. december og 23. december var der indbrud hos Guldborgsund Kommune i Rådhusstræde. Udbyttet af anstrengelserne løb op i en bærbar computer. Indbruddet sket via et opbrudt vindue. Ikke langt derfra var der også omkring samme tidspunkt indbrud i et lægehus på samme adresse. Her fik tyvene lov til at løbe væk med frimærker til en værdi af 250 kroner.

En tøj- og fodtøjsforretning i Østergågade i Nykøbing fik også tyveknægte på besøg. Igen sker indgangen ved hjælp af et opbrudt vindue, og et trecifret beløb i kasseapparatet bliver stjålet. Vi bliver i området, for en cafe på Østergågade mistede 50 euro fra kassebeholdningen, da et indbrud skete via en opbrudt låsecylinder.

De studerende slap heller ikke for tyveknægte. På kollegiet på Østre Allé i Nykøbing var der flere ubehagelige gæster. Et værelse fik mellem klokken 06.50 og 23.50 stjålet en X-Box, bærbar computer og et stereoanlæg.
Ved 20.30-tiden var der også et knæk i gang samme sted. To gerningsmænd brød en havedør op, men de blev formentlig forstyrret, da der ikke umiddelbart manglede noget på matriklen. Et vidne så endvidere to mænd køre væk i en bil, som politiet fandt kort tid efter. Uden indhold. Bilen er nu i gang med at blive undersøgt for spor.

Så går turen til Spurvevej i Sakskøbing. Her har en eller flere tyve opbrudt et vindue i tidsrummet mellem klokken 14.00 og 23.00. Udbyttet blev en Playstation 3, 37 tommer fladskærm, smykker samt lidt kontanter.

Teglværksvej i Nykøbing slap heller ikke for indbrudstyve lillejuleaftensdag. Mellem 09.00 og 22.45 blev et vindue brudt op, og udover en Playstation og bærbar computer, så tog tyven også nøglerne til bilen. Den blev dog ikke stjålet ved den lejlighed, så mon ikke den pågældende bil allerede har fået nye låse i.

Efter juleaften indløb der en anmeldelse fra en villa, der i tidsrummet mellem d. 14. og 25. december havde været tomt. Her var en terrassedør opbrudt og tyven kunne i det tomme hus forsyne sig med en computer og fladskærm. En sølvgrå Nissan Primera årgang 2002 med registreringsnummer ZY 36420 blev samme lejlighed stjålet. Nøglen til bilen fandt indbrudstyven inde i huset.
En villa på Grønsundsvej i Nykøbing blev også udsat for indbrud. Gennem en bagdør var adgangen sikret og tyvekosterne var en fladskærm, computer samt en gameboy.

En 42 tommer fladskærm på Solvej i Gedser var udbyttet af en tyvs anstrengelser, hvor der endvidere blev stjålet sorroundanlæg og en Playstation 3.Krokusvej gik heller ikke hus forbi. En beboer mistede mellem klokken 12.00 og 19.30 to fladskærme, en printer og en GPS. En opbrudt havedør sørgede for tyvens passage.

Godt og vel fyrre kilometer nord for Gedser var det en beboelse på Sølvgade i Nørrwe Alslev som fik samme ubehagelige tur. Fremgangsmåden var næsten identisk. En terrassedør kunne brydes op, og inde fra huset mistede ejeren en bærbar computer.

En landejendom på Sørupvej i Nørre Alslev slap heller ikke. Mellem klokken 13.45 og 22.30 forsvandt smykker og en pengekasse med trecifret beløb. Indbruddet skete ligesom de andre gange. Et vindue opbrydes.

Lidt mere ubehageligt blev det natten mellem den 25. og 26. december. Her lå en 65-årig kvinde og sov, da hun hørte et vindue blev opbrudt. Men af skræk og rædsel for hvad hun fornemmede der var under opsejling, og hvad der kunne ske, forblev kvinden forståeligt nok passiv i sengen. Tyvene opdagede tilsyneladende ikke kvinden, da der ikke var ikke kontakt mellem kvinden og tyvene.
Indbruddet skete mellem 02.00 og 02.30, hvor tyvekosterne var nogle dvd’er. Først flere timer senere slog kvinden alarm til politiet efter en formentlig lang nat i frygt.

Også Blockbuster i Langgade i Nykøbing måtte opleve den tort, at få juleindbrud. Natten mellem fredag og lørdag er en eller tyve kommet ind. Politiet ved ikke rigtig hvordan, men ikke desto mindre er der taget et femcifret beløb fra kasseapparatet og en Playstation 3.

Der var ikke tale om det normale udbytte efter et bræk, da en landejendom på Næsvej i Øster Ulslev mellem den 23. og 26. december fik stjålet et våbenskab. Indgangen skete gennem et opbrudt vindue.

Et firecifret kontantbeløb, en sparebøsse og sølvtøj er nu blevet til tyvekoster efter et indbrud på Langsvej i Sakskøbing. I tidsrummet mellem 12.00 og 21.00 i lørdags knuste en tyv en rude og gik ind i huset.

På Ellehammervej i Orehoved brød nogen ind i et hus gennem en dør og stjal en bærbar computer og et betragteligt beløb i amerikanske dollars. Indbruddet fandt sted 26. december mellem klokken 12 og 21.

Sammen aften på Ribergårdsvej i Øster Ulslev stjal en tyv husstandens bil. Inde i huset fiskede man nøglen til en Fiat bravo årgang 1999 frem og kørte væk med bilen. Indbrudet skete via en opbrudt terrassedør. Registreringsnummeret til den sorte Fiat er: ZV 49478.

Svømmehalen i Tingsted Hallen måtte også finde sig i indbrud. En vægter opdagede klokken 00.50, at der havde været et indbrud i cafeteriaet. Politiet har ikke opgjort, hvad der mangler.

I et sommerhus på Nathejrevej i Marielyst blev en rude knust og en fladskærm stjålet. Anmeldelsen skete den 26. til politiet. På Nyvej i Nørre Alslev mellem den 24. og 27. december var der også indbrud. Sportstasker, ure samt bærbar kan ejeren nu indberette til forsikringsselskabet, som værende stjålet.

Skulle man som ældre på et plejehjem føle sig nogenlunde fritaget for tyveri, så kan man godt tro om igen. Plejehjemmet på Strandvej i Gedser fik besøg af en bande af tyveknægte. En gruppe på seks-syv personer luskede rundt på plejehjemmet og tog i døre ind til beboerne. Til sidst var der en dør som stod på klem, hvorefter en kvinde gik ind og tog et firecifret beløb fra værelset. Hun beskrives som mellem 25 og 30 år og havde følgeskab af 3-4 unge på omkring 16 år. Alle var roma-typer.

På Gedser Landevej kom en tyv ind via et vindue mellem den 25. og 27. december. Der forsvandt smykker og kontanter fra adressen.

Og rosinen i den berømte pølseende. Et indbrud på Vestergade i Nykøbing endte ikke med de sædvanlige tyvekoster såsom fladskærm og andre digitale enheder. Tyven gik derimod målrettet efter en af beboernes garderober. Men der var der ikke tale om dyrt mærketøj eller frakker til den kolde tid, men trusser og bh’er, som tyven løb af med. Der er ikke stjålet andre effekter inde fra matriklen, hvor tyven kom ind på bopælen med den sædvanlige fremgangsmetode. En rude blev aflistet.

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste