Annonce
112

Lokofører truet med kniv på passagertog

En 45-årig mand er blevet anholdt, efter at han natten til fredag truede føreren af et passagertog med en kniv, mens toget kørte fra Fredericia til Esbjerg. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Manden skaffer sig adgang til passagertogets førerkabine, hvor han truer lokomotivføreren med en stor kniv, siger vagtchef Ivan Gohr Jensen til Ritzau.

Vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvordan den 45-årige mand er kommet ind til lokoføreren. Politiet modtog anmeldelsen klokken 01.09.

Føreren blev truet, mens toget kørte mod Esbjerg, og på stationen i den sydvestjyske by var politiet mødt talstærkt frem.

Vagtchefen oplyser, at 30-40 passagerer sad i toget hele vejen til Esbjerg, og de blev lukket ud på stationen, inden politiet tog kontakt til den 45-årige mand.

- Vi får en forhandling med gerningsmanden, og efter et stykke tid overgiver han sig uden dramatik, siger Ivan Gohr Jensen.

Ingen er kommet til skade under episoden, og ifølge vagtchefen blev ingen af passagererne truet med kniv på togturen.

Fredag formiddag vil en af politiets jurister vurdere, hvorvidt den 45-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling, og hvad manden skal sigtes for.

Vagtchef Ole Aamann oplyser til Ritzau, at politiet er meget interesseret i henvendelser fra personer, som har været passagerer på toget.

- Hvis nogen har været med det tog, som havde planmæssig afgang fra Fredericia klokken 0.27 mod Esbjerg, så må de meget gerne ringe til os og lægge deres telefonnummer, og så vil vi kontakte dem, siger han.

Manden trængte ind til lokoføreren omkring Vejen og fortsatte altså hele vejen til Esbjerg, hvor han blev anholdt. Men politiet er også interesseret i at tale med passagerer, som måtte have været på toget før Vejen.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid