Mand dræbt ved et frontalt sammenstød mellem to biler nordvest for Sønderborg.
En mand har mistet livet i en trafikulykke nordvest for Sønderborg onsdag formiddag.
Ulykken skete syd for Bovrup på vejen, der forbinder motorvejen og Sønderborg, oplyser politiet.
- Vi har spærret for trafikken, mens der arbejdes på stedet, siger vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Ved ulykken stødte to biler frontalt sammen.
De nærmere omstændigheder omkring ulykken er ikke umiddelbart klarlagt.
/ritzau/