Annonce
112

Mand tiltales for drab på partner efter strid om samvær

Den 55-årige mand nægter sig skyldig i drab. Sagen skal for Retten i Næstved den 20. og 24. februar. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 55-årig mand fra Slagelse er tiltalt for at dræbe sin samlever, der blev fundet dræbt i maj sidste år.

Anklagemyndigheden har tiltalt en 55-årig mand for at have dræbt sin kvindelige samlever i deres hjem 16. maj sidste år.

Det fremgår af anklageskriftet, hvor der også står, at kvinden blev dræbt ved kvælning ved kværkning. Ved kværkning bruger en person sine hænder til - med et greb om halsen - at slå et andet menneske ihjel.

Den 55-årige nægter sig skyldig i drab, oplyser hans advokat, Jesper Storm Thygesen. Efter mandens udsagn skete drabet på grund af en strid om samvær med parrets fælles søn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manden blev anholdt samme dag som drabet og har været fængslet siden grundlovsforhøret den efterfølgende dag.

Strafferammen for drabssager er som udgangspunkt 12 år. Anklagemyndigheden vil umiddelbart ikke gå efter en højere straf, fortæller anklager Charlotte Skovmand.

- Som udgangspunkt er alle drabssager brutale, men der er ikke noget, der gør, at vi går ind og bruger muligheden for at forhøje en straf i denne sag, lyder det.

Foruden at kræve den 55-årige dømt for drab, påstår anklagemyndigheden, at han fratages retten til arv, forsikringssummer, pensioner eller andre ydelser efter kvinden. Det fremgår af anklageskriftet.

TV 2 Østs artikel

Ved grundlovsforhøret 17. maj nægtede manden sig også skyldig i den rejste sigtelse. Han indrømmede, at det var sket, men at det var uden forsæt. Det sortnede for ham, lød forklaringen.

Parret var ved at gå fra hinanden. På dagen for drabet talte parret om, hvad manden kunne tage med sig, når han skulle flytte ud af deres fælles bolig, fortalte manden i grundlovsforhøret ifølge TV 2 Øst.

Hvis kvinden ikke fik lov at bestemme, ville hun anfægte den ordning, de havde aftalt om at dele deres søn en uge ad gangen - en såkaldt "7-7-ordning", fortalte manden ifølge mediet.

Og det var her, det ifølge den 55-årige "slog klik" og sortnede for hans øjne.

- Jeg føler, jeg har mistet alt, og jeg kan ikke overskue at miste samværet med min søn, sagde han i retten.

Efter drabet meldte han sig selv til politiet, fortalte han ifølge TV 2 Øst.

Ved grundlovsforhøret i maj besluttede dommeren, at manden skulle mentalundersøges.

I 2022 blev der begået 46 drab i Danmark. Drabet er et af ti i 2022, hvor det er kommet frem, at partneren eller ekspartneren menes at stå bag. Det svarer til næsten hvert fjerde drab.

Den tiltalte er beskyttet af et navneforbud. Sagen skal for Retten i Næstved den 20. og 24. februar.

/ritzau/

  • Mads Claus Rasmussen
    Den 55-årige mand nægter sig skyldig i drab. Sagen skal for Retten i Næstved den 20. og 24. februar. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik