Annonce
112

Mere end hvert tredje drab var et knivdrab i 2023

Den 6. marts blev en 17-årig dreng og en 18-årig mand stukket ned i Taastrup. Drabene er 2 ud af i alt 15 knivdrab i 2023. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

Over hvert tredje drab i år var et knivdrab. Alle har adgang til køkkenknive, siger forskere.

I alt blev 38 personer i Danmark i løbet af 2023 dræbt eller udsat for dødelig vold, viser Ritzaus opgørelse. 15 af drabene var knivdrab.

Asser Hedegård Thomsen er retsmediciner ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet. Han har i sit ph.d.-projekt gransket drab i Danmark begået fra 1992 til 2016.

Heraf er en tredjedel af drabene knivdrab.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sådan har det været i mange år. Det blev almindeligt i starten af 70'erne, og i 80'erne kom der rigtig meget af det, siger han.

Årsagen til den store andel af knivdrab er mere banal, end man skulle tro, fortæller Asser Hedegård Thomsen.

- Alle har adgang til en kniv. Det er et drabeligt våben, som alle kan få fat på, hvis de vil. Hvis man vil skyde nogen, er det mere bøvlet, siger han.

Hvis man vil købe en pistol, skal man ifølge våbenloven være fyldt 20 år og i mindst to år have været aktivt medlem af en skytteforening. Man skal også have en våbentilladelse.

Asser Hedegård Thomsen har i sin forskning set på, hvor drabene sker.

- Langt de fleste drab med kniv foregår inden døre. Rigtig mange af dem sker i private hjem, hvor der er en køkkenkniv, siger Asser Hedegård Thomsen.

Af årets 15 knivdrab er mindst seks af dem sket i private hjem.

Ifølge lektor i kriminologi ved Lunds Universitet i Sverige David Sausdal er de færreste mord med kniv planlagt.

- De er tilfældige og sker tit, når man er i sine følelsers vold. Derfor kan det være farligt at gå med kniv. Så kommer der en risiko for, at man bruger den, siger han.

Fordi en kniv er et redskab, som alle kan få fat på, kan man derfor ikke forebygge knivdrab ud fra metoden, siger David Sausdal.

I stedet skal man se på, hvorfor drabene begås, forklarer han.

I november endte en strid mellem to venner på Grenaa Station ifølge politiet med, at en 15-årig dreng stak en jævnaldrende dreng i brystet med kniv. Drengen blev kørt væk i ambulance, men overlevede ikke.

Den 15-årige er varetægtsfængslet på en ungdomsinstitution.

Begynder unge mennesker at gå med kniv, er der brug for dialog, siger David Sausdal.

- Man skal forklare dem, hvordan man kan risikere at komme til at bruge den, at man kan komme i fængsel for det, og at det ikke er normalt at gå med kniv, siger han.

Det er sværere at forebygge drab i bandemiljøet, fortæller David Sausdal.

- Hvis man tror, at hårdere fængselsstraffe er den gode løsning, så har man helt misforstået, hvad bande- og rockerkonflikten handler om.

- Det kræver en mere fintmasket overvågning, hvor man forhindrer dem i at komme i konflikt. For vold er en del af deres sprog og måden, de statuerer eksempler på, siger han.

Sagen om knivstikkeriet fra Kolding kommer først for retten i 2024. Sagen om den 15-årige dreng fra Grenaa er endnu ikke berammet.

/ritzau/

  • To teenagere er afgået ved døden efter at de blev stukket med kniv mandag aften
    Den 6. marts blev en 17-årig dreng og en 18-årig mand stukket ned i Taastrup. Drabene er 2 ud af i alt 15 knivdrab i 2023. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid