Annonce
112

Politi efterlyser kvinde med hund efter vild biljagt

Ifølge politiet kørte 31-årig gennem by med 159 kilometer i timen. På en grussti kørte han 100 tæt på kvinde.

Under en biljagt var en 31-årig mand efter politiets opfattelse tæt på at ramme en kvinde med en hund. Kvinden måtte trykke sig ind i et buskads for ikke at blive ramt af manden, som flygtede fra politiet.

Østjyllands Politi ved dog ikke, hvem kvinden er, og efterlyser hende nu. Den 31-årige er anholdt.

Sagen drejer sig om en biljagt i Randers torsdag omkring klokken 19. Det begyndte på Vennelystvej, hvor politiet forsøgte at stoppe manden, da han var i færd med at foretage en vending på en parkeringsplads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men manden standsede ikke. I stedet speedede han op og kørte væk i høj fart. Først ad Rasmus Hougårdsvej, derefter ad Holger Danskes Vej og siden ad Clausholmvej.

Ifølge politiet ræsede manden med en hastighed på omkring 140 kilometer i timen forbi en cyklist på Gunderup Mosevej. Han kørte også over for rødt lys.

Politiet har beregnet, at manden gennem Assentoft By kørte med en hastighed på 159 kilometer i timen.

Episoden med kvinden skete på en grussti ved Kastrupsmindevej i Randers. Her skulle den 31-årige ifølge politiet have kørt med en hastighed på op mod 100 kilometer i timen.

Kvinden gik med briller og var iført hvide bukser, og så fulgtes hun med en mindre lys hund. Politiet vurderer, at den 31-årige har forvoldt fare for hendes liv eller førlighed.

Formuleringen om fare for liv eller førlighed er identisk med ordlyden i straffelovens paragraf 252, som er en af de bestemmelser, der indgår i den række af lovovertrædelser, der ofte ses omtalt som vanvidskørsel.

I sager om vanvidskørsel er der både tale om skærpede straffe, og politiet har mulighed for at beslaglægge køretøjet med henblik på at kræve det konfiskeret.

Østjyllands Politi oplyser, at man også gerne hører fra andre personer, som har bevidnet biljagten, der strakte sig over sammenlagt 17 kilometer.

Biljagten sluttede ved et grønt område ved Jeppesminde i Over Romalt. Her løb den 31-årige væk fra bilen, men blev senere fundet i en nærtliggende grusgrav ved Gunderupmosevej i Randers.

Anklagemyndigheden i Østjyllands Politi har fredag formiddag endnu ikke taget stilling til, om man vil forlange manden varetægtsfængslet.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik