Politiets mål om at sigte flere ghetto-beboere for kriminalitet har fået en sløv start, viser politiets tal.
Politiets officielle mål om at stille flere beboere i landets ghettoer til regnskab for forbrydelser står i stampe.
Det viser nye tal fra Rigspolitiet.
I januar i år lancerede Rigspolitiet en storstilet ghetto-indsats, der blandt meget andet havde til formål at nedbringe antallet af anmeldelser og samtidig øge antallet af sigtelser mod lovovertrædere.
Men lige lidt har det hjulpet.
I løbet af årets første seks måneder førte godt og vel hver fjerde ghetto-anmeldelse efterfølgende til en sigtelse - nøjagtig det samme som i 2010, før ghetto-indsatsen blev skudt i gang.
Antallet af sigtelser på landsplan steg ganske vist fra 353 til 407, men da antallet af anmeldelser steg tilsvarende, så er politiet lige vidt i forhold til at nå målet.
Opgørelsen fra Rigspolitiet viser desuden, at der er stor forskel på, hvor godt de forskellige politikredse lever op til målet om færre anmeldelser og flere sigtelser i de socialt belastede boligområder.
Mens Københavns Vestegns Politi stort set formår at vride en sigtelse ud af hver eneste anmeldelse, så ligger naboerne i Midt- og Vestsjællands Politi nede på at rejse en sigtelse for hver tiende anmeldelse.
Men det er der en ganske god forklaring på, mener man hos Midt- og Vestsjællands Politi: der er nemlig ikke ret meget kriminalitet at sigte nogen for:
- Vi har kun to belastede områder i vores kreds, og der har været ro i ganske lang tid. Det er kun noget, man skal glæde sig over, siger chefpolitiinspektør Sten Skovgaard.
- Og det er klart, at når der ikke rigtig sker noget, så fører det heller ikke til så mange sigtelser, påpeger chefpolitiinspektøren.
/ritzau/