Politimand fejlede ved vanvidsfartmåling - bilist frifundet

En formodet vanvidsbilist undgår både straf og konfiskation af den bil, han havde lånt af sin søster, på grund af en politimands fejlagtige brug af fartmåleren.

Bilisten blev 2. april 2021 mål til at køre 127 kilometer i timen, hvor han kun måtte køre 60. Det var på en strækning på Helsingørmotorvejen i København, umiddelbart inden motorvejen bliver til Lyngbyvej, og hvor hastighedsgrænsen er lavere.

Dengang var sagen blandt de allerførste, efter at en ny lovstramning var trådt i kraft et par dage inden.

Stramningen betød, at politiet kunne beslaglægge biler, der kørte med mere end det dobbelte af den tilladte hastighed, med henblik på at få retten til at konfiskere køretøjet.

Københavns Politi meldte dengang ud om sagen på Twitter. Og siden har den været behandlet i både Københavns Byret og Østre Landsret. Det fremgår af Ugeskrift for Retsvæsen nr. 13, der udkom i begyndelsen af april.

Det viser sig nu, at manden ikke bliver straffet i sagen. For både byret og landsret er enige om, at anklagemyndigheden ikke har formået at løfte bevisbyrden. Man er med andre ord ikke sikker på, at fartmålingen er pålidelig.

Den politimand, som foretog målingen, har under sagen forklaret, at han befandt sig i sin patruljevogn og foretog målingen ud gennem forruden.

Men ifølge den vejledning, som politiet på det tidspunkt skulle følge - en såkaldt tjenesteforskrift - så skulle lasermålinger foretages gennem en åben dør eller et nedrullet vindue.

Vejledningen var udarbejdet på baggrund af anvisninger fra producenten til en tidligere model af måleapparatet. Og selv om måleapparatet, der blev brugt på dagen, var en nyere model, og selv om producentens anvisning var ændret, så gjaldt tjenesteforskriften stadig.

Landsretten skriver i sin afgørelse, at anklagemyndigheden ikke i tilstrækkelig grad har fremlagt beviser, der gør, at man trods bruddet på tjenesteforskriften kan dømme manden.

Han undgår derfor, at søsterens bil bliver beslaglagt, og den fængselsstraf, som anklagemyndigheden havde forlangt, bliver der heller ikke noget af. Resultatet var en pure frifindelse.

Noget talte imidlertid for, at manden havde kørt for stærkt, selv om man ikke turde fastslå den nøjagtige fart. Landsretten overvejede derfor, om der var grundlag for at give manden en bøde for en mindre fartovertrædelse.

Det skulle i givet fald ske på baggrund af den forklaring, som manden selv havde givet. Men heller ikke her mente landsretten, at der var grundlag for at dømme manden. Det gjorde byretten i øvrigt heller ikke i sin tid.

/ritzau/