Annonce
112

Pression og trusler om valg præger Borgen

Stemningen på Christiansborg er hektisk og præget af stor usikkerhed i forbindelse med flertallet imod Regeringen og Dansk Folkeparti¿s asylaftale. To lokale folketingsmedlemmer beskriver situationen på Christiansborg som mere end højspændt.

Situationen på Christiansborg er mere end almindeligt højspændt efter at et flertal har vist sig imod asylaftalen indgået af Regeringen og Dansk Folkeparti.  
Det fortæller både René Christensen (DF) og Vibeke Grave (A) fra henholdvis Nykøbing F. og Maribo, der begge vikarierer i Folketinget.
 
- Alle midler bliver taget i brug i øjeblikket. De grønlandske folketingsmedlemmer bliver truet på pengepungen og Pia Christmas Møller bliver sammen med Ny Alliance truet med et folketingsvalg, så det er ikke særligt kønt det der foregår i øjeblikket, siger Vibeke Grave.
 
Hun mener, at bolden iøjeblikket ligger hos løsgængeren Pia Christmas Møller og Ny Alliance - og den analyse er René Christensen enig i.
 
- Ny Alliance har sat sig selv i en dårlig situation, for hvis statsministeren udskriver valg, så er partiet, ifølge meningsmålingerne, færdige i Folketinget, siger René Christensen.
 
Det er iøvrigt første gang i tiden med Anders Fogh Rasmussen som statsminister, at der tegner sig et flertal imod regeringen - og det skaber en vis usikkerhed om, hvad der vil ske, hvis ikke det lykkes regeringen af skabe flertal for asylaftalen, når der skal stemmes i morgen.
 
- Vi ved reelt ikke, hvordan statsministeren vil reagere. Han er jo kendt for at ville have styr på situationen og ikke lade sig drive rundt i manegen. Derfor bryder han sig formetlig slet ikke om den situation, der hersker i øjeblikket. Han har ikke udelukket, at der udskrives valg i morgen, så det er naturligvis en noget højspændt situation, siger Vibeke Grave.
 
René Christensen ser to scenarier for sig:
 
- Enten bøjer Ny Alliance sig og går med i aftalen eller også udskriver statsministeren valg i morgen.
 
Han tror derfor, at Ny Alliance bøjer af for presset om valg - og accepterer at gå med i asylaftalen.
 
- Mon ikke det ender med at Ny Alliance trækker i land og siger, at nu har vi fået flyttet fire kommaer - og så kan vi godt acceptere aftalen, siger han.
 
Også Vibeke Grave spekulerer i om Pia Christmas Møller kunne tænkes at ville give sig og til sidst stemme for asylaftalen.
 
Hun afviser nemlig ikke, at løsgængeren Pia Christmas Møller kan være til salg for nogle udvalgsposter eller indflydelse på andre områder.
 
Men skulle det vise sig, at det ikke lykkes statsministeren af samle flertal, så tror hun nu ikke, at statsministeren vil udskrive valg.
 
- Det vil formentlig ikke være en særlig populær beslutning i den brede befolkning, siger Vibeke Grave.
 
Derimod mener René Christensen, at det vil være det eneste rigtige at gøre, hvis flertallet ikke kommer på regeringens side.
 
- Hvis regeringen kommer i mindretal i denne sag, så kan man ikke bare lade det sidde overhørig. Det eneste demokratisk rigtige vil være at udskrive valg, siger han.




Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde