Rumænsk tigger får støtte til menneskeretssag mod Danmark

En rumænsk mand, der er straffet for at tigge, står ikke længere alene med sin klage over Danmark ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Opbakningen kommer dels fra en sammenslutning af europæiske menneskerettighedsinstitutioner, ENNHRI.

Og dels fra tre ngo'er i Danmark, nemlig de hjemløses landsorganisation Sand, Stenbroens Jurister og Projekt Udenfor, oplyser mandens advokat, Asser Gregersen.

Den 65-årige mand blev dømt for sin opførsel på Strøget i København. Han rakte et papkrus frem mod forbipasserende, og det var påtrængende tiggeri, har Østre Landsret slået fast.

Straffen til manden, der tidligere var blevet dømt for at tigge, lød på fængsel i 20 dage.

I februar i år besluttede domstolen i Strasbourg at se nærmere på sagen. Spørgsmålet er, om mandens ret til privatliv og familieliv er blevet krænket.

Da Østre Landsret i 2021 behandlede straffesagen mod den 65-årige, var der på forhånd spænding om resultatet.

Kort forinden havde domstolen i Strasbourg nemlig afgjort en sag om en ung kvindelig tigger i Geneve.

Schweiz blev dømt for at have krænket hendes menneskerettigheder, fordi hun havde fået en bøde og frihedsstraf.

Men Østre Landsret mente ikke, at sagerne var helt ens. Den rumænske mand i København havde andre muligheder for at skaffe penge end pigen i Geneve, lød begrundelsen. For eksempel havde han penge på lommen, næsten 1000 kroner.

Imidlertid mener de europæiske menneskerettighedsinstitutioner, at retten til at tigge ikke bør afhænge af myndighedernes vurdering af den tiggende persons sårbarhed.

Hos Institut for Menneskerettigheder lyder det, at de forholdsvis skrappe danske regler om tiggeri kan være i strid med menneskerettighederne.

- Da Schweiz blev dømt ved Menneskerettighedsdomstolen, forventede jeg, at Danmark ville ændre den lovgivning, der kriminaliserer tiggeri. Det er ikke sket, udtaler direktør Louise Holck i en pressemeddelelse udsendt forleden.

Instituttet opfordrer Folketinget til at begrænse straffen til de situationer, hvor tiggeriet er aggressivt, eller hvor tiggeren er en del af et kriminelt netværk.

Ifølge en lovstramning fra 2017 kan tiggeri på gågader, ved stationer, nær supermarkeder og andre steder straffes med fængsel i 14 dage i førstegangstilfælde.

Fra 2012 til 2022 er der afsagt 281 domme om tiggeri i Danmark. Kun seks procent af sagerne angår danske statsborgere.

/ritzau/