Annonce
112

Skyderi i Kalundborg: Nu er to døde

Tre personer blev ramt af skud ved et skyderi på Nørre Alle i Kalundborg tirsdag aften. Den ene døde på stedet, den anden er natten til onsdag død på Holbæk Sygehus. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix

Skyderi på Nørre Allé i Kalundborg har nu kostet to livet. I løbet af natten døde endnu et offer.

En person er i nattens løb død efter at være blevet skudt tirsdag aften i Kalundborg, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Tre personer blev ramt ved skudepisoden på Nørre Allé, som blev anmeldt til Midt- og Vestsjællands Politi lidt efter klokken 18 tirsdag. Der var tale om tre yngre mænd.

Den ene var død, da politi og ambulance ankom til gerningsstedet, mens de to andre blev meldt i kritisk tilstand.

- Nummer to døde i nat på Holbæk Sygehus, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard fra Midt- og Vestsjællands Politi onsdag morgen til DR.

Det tredje offers tilstand skulle onsdag morgen være stabil, skriver politiet på Twitter.

Identiteten på de tre ofre var tirsdag aften ukendt. Men til Ritzau fortæller kommunikationsmedarbejder Charlotte Tornquist onsdag morgen, at den nu er fastlagt.

- Der er tale om tre yngre mænd fra det storkøbenhavnske område. Der er altså ikke tale om lokale mænd, fortæller hun.

Hvorvidt de tre mænd har forbindelser til et kriminelt miljø - eventuelt et bandemiljø - kan hun ikke sige. Det skal efterforskningen klarlægge.

Politiet har sidst på formiddagen i en pressemeddelelse oplyst, at der er tale om tre mænd i begyndelsen af 20'erne. Alle tre er "kendt af politiet", som det hedder.

Kort efter skyderiet blev der brændt en bil af på Eskebjergvej, som ligger nogle kilometer øst for Kalundborg. Politiet modtog den anmeldelse klokken 18.26.

Hvorvidt bilen har noget med skyderiet at gøre, har politiet endnu ikke kunnet sige noget om.

Dog er det ofte set, at gerningsmænd brænder flugtbiler af i forsøget på slette de spor, som de måtte have efterladt i bilen. Det kan for eksempel være fingeraftryk eller måske spyt, hår, blod eller andet, som vil kunne bruges til at udvinde dna fra.

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser i forbindelse med efterforskningen vidner, som har set personer eller køretøjer umiddelbart inden eller efter branden.

Politiet oplyser, at der onsdagen igennem vil blive arbejdet omkring gerningsstedet på Nørre Allé og på Eskebjergvej, hvor bilen blev fundet. Ifølge politiet vil der blive foretaget tekniske undersøgelser og søgning med hunde.

  • To personer mister livet efter skyderi i Kalundborg
    Tre personer blev ramt af skud ved et skyderi på Nørre Alle i Kalundborg tirsdag aften. Den ene døde på stedet, den anden er natten til onsdag død på Holbæk Sygehus. Foto: Presse-Fotos.dk/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid