Kvinde powershoppede uden at betale
En 29-årig kvinde fra Maribo havde fået de lange fingre med, da hun var på power-shoppingtur i Østergade i Maribo. Da hun blev standset i “City Mode” på grund af mistanke om butikstyveri, viste det sig, at hun i tasken havde adskillige stjålne varer.
Det drejer sig om en strikvest, fire kjoler og to par bukser, som var stjålet i “Miss Butterfly” samt en frakke, et par sko og en dametaske fra “Pandora”. I alt måtte hun levere varer for 5.500 kroner tilbage.