Annonce
112

Stor interesse åbner for sag mod tidligere PET-ansat

En sigtelse mod en 62-årig tidligere PET-ansat er delvist hemmelig. Men ifølge DR er han mistænkt for at have lækket oplysninger til journalister om Ahmed Samsam (på billedet). Samsam hævder at have arbejdet for PET og FE og derfor være uretmæssigt dømt for terror i Spanien. (Arkivfoto). Foto: Luca Piergiovanni/Ritzau Scanpix

Anklagemyndigheden får udsat sag mod tidligere PET-mand. Den er utilfreds med, at landsret vil åbne for sagen.

Efter massiv offentlig interesse vil Østre Landsret åbne for noget af retssagen mod en tidligere PET-ansat, der er sigtet for at lække oplysninger til journalister.

Det skriver DR, Politiken og B.T., der har fået kendelsen fra Østre Landsret.

- Sagen har en "betydelig offentlig interesse", og derfor skal hele retsmødet ikke foregå for lukkede døre, står der i kendelsen ifølge B.T.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Byretten havde ellers besluttet, at retssagen skulle foregå for lukkede døre.

I sagen er den tidligere PET-ansatte sigtet for at lække oplysninger til journalister.

Sagen skulle have været for retten torsdag, men Københavns Byret har efter anmodning fra anklagemyndigheden udsat sagen.

Anklagemyndigheden vil nemlig kære afgørelsen om åbningen af sagen til Højesteret og vil afvente, hvad der kommer ud af det.

- Det kan kompromittere PET's mulighed for at løse deres opgaver, hvis der er ikke er den fornødne fortrolighed om efterretningstjenestens arbejdsopgaver, arbejdsmetoder og klassificerede oplysninger, som kan have betydning for nogens sikkerhed.

- Vi skal huske, at PET's arbejdsopgave er at sikre statens sikkerhed, så det er meget tungtvejende hensyn, der skal tages i betragtning, siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen i en pressemeddelelse.

Derfor står det endnu ikke helt fast, om offentligheden faktisk får indblik i sagen.

Det er tre dommere, som har vurderet spørgsmålet om lukkede døre efter anmodning fra DR og Berlingske.

To mente, at der skulle åbnes delvist. Den tredje ville holde sagen lukket.

Ifølge medierne har flertallet i landsretten besluttet, at retssagen kun skal være lukket, når der er oplysninger om efterretningstjenestens arbejdsopgaver, arbejdsmetoder og klassificerede oplysninger.

Det kan eksempelvis være under afhøringen af den sigtede, skriver B.T.

Ritzau har fået aktindsigt i sigtelsen mod den 62-årige tidligere PET-mand, der blev anholdt i december 2021 sammen med den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen.

I modsætning til Findsen blev han dog ikke fængslet.

Den 62-årige er sigtet for at bryde sin tavshedspligt under særligt skærpende omstændigheder. Det kan give op til to års fængsel.

Anklagemyndigheden har dermed droppet at anklage ham efter den alvorlige paragraf, han i første omgang var sigtet for. En paragraf, som kan give op til 12 års fængsel.

Sigtelsen er delvist anonymiseret. Men ifølge DR's oplysninger handler de hemmelige informationer om Ahmed Samsams arbejde for efterretningstjenesterne.

Samsam blev i 2017 anholdt i Spanien og året efter dømt for at tilslutte sig en terrorbevægelse på rejser i Syrien.

Berlingske og DR har dog skrevet, at han på rejser til Syrien arbejdede for efterretningstjenesterne PET og FE.

/ritzau/

  • FILES-DENMARK-SPAIN-POLITICS-ESPIONNAGE-JIHADIST-IS-TRIAL
    En sigtelse mod en 62-årig tidligere PET-ansat er delvist hemmelig. Men ifølge DR er han mistænkt for at have lækket oplysninger til journalister om Ahmed Samsam (på billedet). Samsam hævder at have arbejdet for PET og FE og derfor være uretmæssigt dømt for terror i Spanien. (Arkivfoto). Foto: Luca Piergiovanni/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik