Annonce
112

Styrelse melder Uber-afløser til politiet

Habil, der er et alternativ til kørselstjenesten Uber, er blevet politianmeldt tirsdag. Formand for Foreningen deleøkonomi kalder anmeldelsen for politisk chikane. Foto: /ritzau/AP/Seth Wenig

En ny app, Habil, der tilbyder at flytte pakker og samtidig give ejermanden et lift, er meldt til politiet.

Samme dag, som kørselstjenesten Uber lukker og slukker i Danmark, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tirsdag meldt en lignende tjeneste til politiet for mulig overtrædelse af taxiloven.

Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Den nye politianmeldte app hedder Habil, og den hjælpes ind på markedet af Nicolai Jørgensen, der er formand for Foreningen for deleøkonomi.

- Man må konstatere, at trafikstyrelsen har lavet en politianmeldelse på baggrund af avisoverskrifter. Appen er slet ikke tilgængelig endnu. De har slet ikke været inde og kigge på, hvad det er for nogle vilkår, der er i appen.

- Det tyder på, at det ikke er en faglig begrundelse, der ligger til baggrund for politianmeldelsen, men en ren politisk chikane, siger han.

Ifølge Nicolai Jørgensen har op mod 500 chauffører allerede tilmeldt sig appen. Han kalder Habil for en fragt-app. Her kan man få flyttet alt fra pakker, til cykler eller større genstande.

Men selskabet benytter sig også af et hul i lovgivningen, der gør det muligt for personer at køre med i bilerne, så man kan følge sin pakke.

Det bebudede indtog på det danske marked har tirsdag fået Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at melde den nye app til politiet.

- Herefter er det op til politiet at vurdere, hvorvidt Habil overtræder taxiloven ved at udføre erhvervsmæssig personbefordring uden tilladelse, hedder det i en udtalelse fra kontorchef Janni Torp Kjærgaard.

Nicolai Jørgensen siger, at politianmeldelsen bliver taget med ophøjet ro.

- Der har været flere forskellige jurister inde over både konceptet, forretningsbetingelserne og appen, og de får deres penge for at rådgive os på den mest fornuftige måde.

- Hvis man mener, at Habil gør noget som helst galt, så er det ikke Habil, man skal anmelde. Vi gør jo bare, hvad alle andre transport- og fragtvirksomheder gør. Så det er sådan set hele transportbranchen, der skal politianmeldes, siger han.

Styrelsen er opmærksom på, at også andre kørselstjenester som Taxify og Avanti overvejer at starte op i Danmark.

- Styrelsen overvåger i øvrigt løbende markedet for personbefordring og vurderer herunder lovligheden af nye services, som lanceres, udtaler Janni Torp Kjærgaard i pressemeddelelsen.

  • Uber-Diversity Report
    Habil, der er et alternativ til kørselstjenesten Uber, er blevet politianmeldt tirsdag. Formand for Foreningen deleøkonomi kalder anmeldelsen for politisk chikane. Foto: /ritzau/AP/Seth Wenig
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand