Annonce
112

Teenager sigtet for grov vold efter overfald til havnefest

Fyns Politi har sigtet en 17-årig for grov vold efter et overfald i forbindelse med havnefest i Kerteminde tidligere på måneden. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 15-årig dreng brækkede kæben, da han om natten blev overfaldet på vej hjem fra havnefest i Kerteminde.

Det var med en brækket kæbe og brud på tænderne, at en blot 15-årig dreng kom hjem fra en havnefest i Kerteminde natten til den 7. august.

Knap to uger senere er en teenager blevet sigtet for at stå bag overfaldet. Han er også sigtet for at have filmet volden og delt optagelsen med mindst en anden person.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Overfaldet blev beskrevet i flere medier, og det er et tip fra en borger, som har ført politiet i den 17-åriges retning.

- Vi har modtaget flere henvendelser fra borgerne i sagen, og det var en af disse henvendelser fra en borger, der førte os frem til den 17-årige mand, der nu er sigtet i sagen, udtaler vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen.

- Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvad det konkret var, der ledte os i hans retning, fordi vi ikke er færdige med vores efterforskning endnu, siger han videre i pressemeddelelsen.

Den 15-årige kom slemt til skade, da han blev overfaldet. Blandt andet fik han flere skader i ansigtet.

Overfaldet på drengen blev beskrevet i et facebookopslag, som er delt mange gange. I opslaget på Facebook beskrives det, at drengen blandt andet brækkede kæben og fik brud på tænderne.

Han kom gående på hjørnet af Vestergade og Longsvej i Kerteminde, da han blev overfaldet på sin vej hjem. Anmeldelsen blev modtaget hos politiet søndag klokken 02.57.

Den 17-årige er både sigtet for grov vold og for uberettiget at videregive billeder, video eller meddelelser om en andens private forhold. Politiet efterforsker nu, hvor mange personer optagelsen er delt med.

/ritzau/

Politiets pressemeddelelse
  • Ubådssagen fortsætter i Københavns Byret
    Fyns Politi har sigtet en 17-årig for grov vold efter et overfald i forbindelse med havnefest i Kerteminde tidligere på måneden. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem