Annonce
112

Tidligere politiansat tiltalt for hacking og krænkelser

En tidligere it-medarbejder ved Østjyllands Politi er tiltalt for at have hacket kollegers telefoner og snaget i straffesager. På grund af sagens omfang og involverede parter er det Fyns Politi, der har stået for efterforskningen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mand ansat ved politiet snagede ulovligt i kollegers telefoner samt efterforskningsmateriale, lyder tiltale.

Fra sin arbejdsplads på Aarhus Politigård og fra sin private adresse lidt uden for Aarhus har en ansat ved politiet hacket sig ind i omkring 140 kollegers mobiltelefoner, ligesom han på ulovlig vis har snaget i efterforskningsmateriale.

Det mener anklagemyndigheden ved Fyns Politi at have beviser nok for, og derfor er der blevet rejst tiltale mod den nu tidligere politimedarbejder.

- Det er en meget omfattende sag, der handler om både tillidsbrud mod kolleger på politigården og krænkelser af private borgere, siger senioranklager Maria Fanø-Fredløkke, der skal føre sagen i retten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manden, der er i begyndelsen af 40'erne, var ansat som it-medarbejder ved Østjyllands Politi. Han blev anholdt den 29. marts, efter at kolleger var begyndt at fatte mistanke til, at noget ikke var, som det skulle være.

- Nogle medarbejdere undrer sig over nogle mønstre og oplevelser, som de deler med hinanden. De går til ledelsen, men det viser sig hurtigt, at der er noget større på spil end en misforståelse, siger Maria Fanø-Fredløkke.

Det var særligt kvinder, der fik hacket deres mobiltelefoner. For de omkring 140 ansatte skete det mellem én og 30 gange. Kvinderne var ansat i stillinger rundtom i politiet - fra studentermedhjælpere til betjente og anklagere.

Da man var kommet på sporet af den ulovlige hacking, viste den videre efterforskning, at manden formentlig havde mere på samvittigheden.

Han er derfor også blevet tiltalt for at have misbrugt sin stilling i politiet til at skaffe sig adgang til efterforskningsmateriale.

Det har blandt andet betydet, at han på ulovlig vis fik adgang til blufærdighedskrænkende materiale og billeder hos en lang række private borgere, der har afleveret for eksempel telefoner i straffesager.

- Det skærer personligt mig i hjertet, for der skal være tillid til politiet. Når man afleverer materiale i en straffesag, er der ingen, som kigger det igennem, foruden dem, der skal, siger Maria Fanø-Fredløkke.

- I nogle sager er der jo også tale om genkrænkelser med private og intime billeder, siger hun.

I alt er manden tiltalt for 12 forhold. Nogle af dem handler om, at han købte brugte harddiske, hvor det lykkedes ham at genskabe det ellers slettede indhold. Han er også tiltalt for at besidde børnepornografiske billeder.

Mandens formodede ofre er tidligere kolleger, venner, bekendte og tilfældige privatpersoner.

/ritzau/

  • Hacking og IT
    En tidligere it-medarbejder ved Østjyllands Politi er tiltalt for at have hacket kollegers telefoner og snaget i straffesager. På grund af sagens omfang og involverede parter er det Fyns Politi, der har stået for efterforskningen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem