To mænd fra Vestlolland er i løbet af det seneste døgns tid blevet anholdt og sigtet for at stå bag to indbrud i henholdsvis Nakskov og Søllested.
Den ene, en 26-årig mand fra Nakskov, er blevet sigtet for den 26. marts at have stjålet flere tæpper fra en tæppeforretning på Svingelsevej i Nakskov. Den anden, en 36-årig mand fra Harpelunde, er blevet sigtet for den 3. april at have begået indbrud i en landejendom på Græshavevej i Søllested. Her blev der blandt andet stjålet våbenskabe, smykker og kontanter.