Tog omkring Hedehusene øst for Roskilde har mandag aften stået stille, men kort før midnat er de igen kørende.
Togdriften til og fra Hedehusene Station øst for Roskilde blev mandag aften indstillet, efter at en person blev påkørt og dræbt ved stationen.
Omkring klokken 23.30 blev togdriften igen igangsat, mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet, og kort før midnat kørte der igen tog på alle spor.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.