Annonce
112

Tre personer anholdt for drab på Vesterbro

To danskere og en svensker er anholdt og sigtet for drab på en 37-årig mand den 19. oktober på Vesterbro i København. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
I oktober blev en 37-årig mand skudt på klos hold på Vesterbro. De tre anholdte er bosat i Sverige.

To danskere og en svensker er anholdt og sigtet for drab på en 37-årig mand den 19. oktober på Vesterbro i København, skriver politiet i en pressemeddelelse.

En af danskerne, en 21-årig mand, blev anholdt torsdag da han ankom til Københavns Lufthavn fra udlandet, og han er sigtet for at medvirke til drabet.

De to andre er blevet anholdt af svensk politi i Malmø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ene er en 24-årig dansk statsborger, som også blev anholdt torsdag og som er sigtet for medvirken til drabet. Den anden er en 19-årig svensk mand, som blev anholdt onsdag og er sigtet for selve drabet.

Alle tre personer er bosiddende i Sverige, fremgår det.

- Lige siden drabet har vi arbejdet intenst med den her voldsomme sag, og vi er glade for, at vi nu har fået et gennembrud. Efterforskningen fortsætter selvfølgelig, og noget af det, vi endnu mangler at klarlægge, er, hvorfor den 37-årige mand skulle dræbes, siger vicepolitiinspektør Brian Belling i meddelelsen.

Drabet fandt sted torsdag den 19. oktober omkring klokken 17.15 på hjørnet af Herholdtsgade og Nyropsgade på Vesterbro.

Her kørte gerningsmanden på et elløbehjul forklædt som et madbud op på siden af den 37-årige og skød ham på klos hold.

Efterfølgende flygtede gerningsmanden, hvor han på vejen smed en orange jakke og kasket fra budtjenesten Just Eat samt en blå taske fra Wolt.

Den 21-årige, der blev anholdt i Danmark, vil fredag blive fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København, hvor anklagemyndigheden vil kræve ham varetægtsfængslet, lyder det i meddelelsen.

De to anholdte i Sverige vil blive begæret fængslet med henblik på udlevering til Danmark.

- Efterforskningen er meget omfattende og involverer mange aktører – særligt har vi et tæt samarbejde med svensk politi, som har ydet en ekstrem stor bistand med efterforskning i Sverige, siger Brian Belling.

Politiet har tidligere oplyst, at offeret var kendt af politiet i forvejen, men ikke skulle have en relation til bander.

Brian Belling siger torsdag til Ritzau, at man endnu vil ikke kommentere, hvorvidt drabet antages at være banderelateret.

- Det her er et stort skridt, at vi har anholdt tre personer. Men vi kører fortsat videre for fuld drøn og efterforsker fortsat bredt, siger han.

/ritzau/

  • Tre personer anholdt for drab på Vesterbro
    To danskere og en svensker er anholdt og sigtet for drab på en 37-årig mand den 19. oktober på Vesterbro i København. (Arkivfoto). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem