Annonce
112

Tre tiltalt for ulovligt salg af over 42 hundehvalpe

42 hundehvalpe af racen fransk bulldog er alle blevet solgt ulovligt, hævder anklagemyndigheden. To mænd og en kvinde er tiltalt for de ulovlige salg. To af de tiltale er også anklaget for dokumentfalsk. Retten i Svendborg tager torsdag hul på sagen. (Arkivfoto). Foto: Marcus Brandt/Ritzau Scanpix

To mænd og en kvinde er tiltalt for at have solgt hundehvalpe ulovligt via hjemmesider som Den Blå Avis.

Torsdag står to mænd og en kvinde tiltalt ved Retten i Svendborg for ulovligt at have transporteret og solgt hundehvalpe af racen fransk bulldog.

De to mænd på 39 og 40 år samt den 30-årige kvinde har solgt mindst 42 hunde ulovligt.

Ifølge anklageskriftet var det via annoncer på siderne Gul og Gratis og Den Blå Avis, at hundene blev solgt.

Det skete fra de tiltaltes private adresser i Svendborg og Kværndrup, men også fra andre adresser - blandt andet en togstation i Nyborg og en parkeringsplads ved en Burger King i Middelfart.

Og prisen, som de tiltalte solgte hundene for, varierede lige fra 5000 kroner til 12.000 kroner.

I alt ti hundehvalpe blev transporteret af den 39-årige mand, men transportvirksomheden, som den tiltalte var ansvarlig for, var ikke i besiddelse af en autorisation udstedt af Fødevarestyrelsen.

Derudover var hundene under otte uger gamle, da de blev transporteret.

Selv om hundene blev transporteret og solgt ulovligt, tyder intet på, at de tiltalte ikke har behandlet hundene ordentligt, fortæller kvindens forsvarsadvokat, Nicolai Berg.

- Hundene er blevet behandlet ordentligt, og hvis ikke, var der formentlig også blevet rejst tiltale for vanrøgt.

Den 39-årige mand og kvinden er desuden tiltalt for dokumentfalsk. I forbindelse med salget af hundehvalpe har de begge underskrevet købsaftaler med falske navne.

Kvinden og den 40-årige mand nægter sig skyldige, oplyser deres forsvarsadvokater.

Det vides ikke, hvordan den 39-årige mand, der er tiltalt for at transportere ti hunde ulovligt, forholder sig til anklagerne, da Nima Nabipour, der repræsenterer den 39-årige, ikke har ønsket at udtale sig.

Selv om salget af hundene ifølge anklageren er foregået ulovligt, så forbliver de hos de nuværende ejere.

- Udgangspunktet er, at hundene bliver hos ejerne. Hundene er som sådan ikke et ulovligt produkt. Det, der er rejst tiltale for, er måden, man er kommet i besiddelse af hundene på. Og måden de er blevet solgt på, siger Nicolai Berg.

Retten i Svendborg har afsat tre dage til sagen, og der ventes at falde dom i næste uge.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Klaus Holten Kristensen, som er anklager i sagen.

  • Animal shelter Hamburg
    42 hundehvalpe af racen fransk bulldog er alle blevet solgt ulovligt, hævder anklagemyndigheden. To mænd og en kvinde er tiltalt for de ulovlige salg. To af de tiltale er også anklaget for dokumentfalsk. Retten i Svendborg tager torsdag hul på sagen. (Arkivfoto). Foto: Marcus Brandt/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem