Annonce
112

Trussel får politiet til at forbyde Paludan-demo i Tønder

Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs samler vælgererklæringer med henblik på at stille op til folketingsvalget 2019. Lørdag har han fået forbud mod at demonstrere i Tønder. Han har talrige gange sat ild til koranen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Syd- og Sønderjyllands Politi har lyttet til PET i forbindelse med indgreb i Tønder.

På grund af en sikkerhedstrussel forbyder politiet lørdag eftermiddag Rasmus Paludan fra Stram Kurs at gennemføre en bebudet demonstration i Tønder.

Den omstridte advokat og partistifter havde planlagt at demonstrere lørdag fra klokken 14 til 16.30, men kort efter klokken 14 giver politiet offentligt besked om forbuddet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har truffet beslutningen om indgrebet "i tæt samarbejde med PET", fremgår det af en pressemeddelelse.

Søndag har Rasmus Paludan ønsket at demonstrere i Sønderborg. Dette arrangement har politiet lørdag eftermiddag endnu ikke vurderet, hedder det.

I løbet af de seneste uger har Paludan flere gange af politiet fået forbud mod at foretage sine manifestationer, hvor han smider rundt med et eksemplar af koranen og i nogle tilfælde også sætter ild til bogen.

I påsken greb politiet ind mod hans ytringsfrihed efter optøjer på Nørrebro i København, hvor borgere gik til angreb på politifolk og desuden brændte flere biler af.

Såvel Københavns Politi som Københavns Vestegns Politi har grebet ind. Det er blandt andet blevet begrundet med, at også folk fra bandemiljøet ville møde op ved arrangementerne for at få fat i Paludan.

I København var der anbragt sprængstoffer i en bil i Mjølnerparken kort før en bebudet demonstration.

Senere har ordensmagten dog muliggjort adskillige optrædener.

Grundloven giver borgerne ret til at forsamle sig og at demonstrere. Som udgangspunkt er det politiets opgave at beskytte folks ret til at forsamle sig, står der i politiloven.

Men i samme lov står også, at politiet kan forbyde forsamlinger, for eksempel når der er begrundet frygt for "betydelig forstyrrelse" af den offentlige orden.

Stram Kurs mener, at islam skal forbydes i Danmark. Desuden skal enhver ikkevestlig person, der har opnået asyl, og som ikke er oprindelig statsborger i et af Danmarks nabolande, udvises, mener partiet. Tilsyneladende har partiet indsamlet nok vælgererklæringer til at stille op ved folketingsvalget.

Paludans demonstrationer har ført til stor debat. Også blandt jurister. Således har professor Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, på Facebook noteret, at ingen har ubetinget ret til offentligt at skænde religiøse skrifter og fremture med hatespeech for at fremkalde sociale uroligheder.

Derimod har Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia torsdag i en kronik i Berlingske skrevet, at politiet ikke må forbyde Paludan at optræde på grund af indholdet af hans ytringer.

At han beskyttes af politiet hindrer dog ikke, at Paludan senere straffes, hvis han har ytret sig i strid med straffeloven, pointerer Mchangama.

I 2017 besluttede et bredt flertal i Folketinget - med undtagelse af Socialdemokratiet - at afskaffe straffelovens paragraf om blasfemi. Derefter opgav anklagemyndigheden en sag mod en nordjyde, der havde offentliggjort en video med afbrænding af en koran.

Mandens forsvarer udtrykte stor tilfredshed med beslutningen. Det var Rasmus Paludan.

  • Politi frygter for sikkerhed ved Paludan-arrangement
    Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs samler vælgererklæringer med henblik på at stille op til folketingsvalget 2019. Lørdag har han fået forbud mod at demonstrere i Tønder. Han har talrige gange sat ild til koranen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik