Annonce
112

Tryg dømt til at tilbagebetale uvarslede prisstigninger

Trygs hovedkontor i Ballerup. Selskabet er dømt til at anerkende, at en række kunder har krav på tilbagebetaling af uvarslede prisstigninger. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forbrugerombudsmand fik anonym henvendelse om prisstigninger og anlagde sag mod forsikringsselskabet Tryg.

En række privatkunder hos forsikringsselskabet Tryg har krav på tilbagebetaling for uvarslede prisstigninger i perioden 2016-2020, fastslår Sø- og Handelsretten i en dom fredag.

Tryg har i en skriftlig kommentar til Ritzau oplyst, at man nu vil nærlæse dommen og overveje, hvad der skal ske.

- Det er helt afgørende for os i Tryg, at vores kunder ved, hvad de betaler for. Vi mener at have fulgt de gældende retningslinjer og Finanstilsynets anvisninger på området, og vi vil nu tage stilling til, om vi vil anke dommen med henblik på en revurdering via retssystemet, skriver Tryg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen opstod på baggrund af en anonym henvendelse til Forbrugerombudsmanden og handler sig om en række helt almindelige forsikringer, som de fleste har tegnet en eller flere af.

Det drejer sig om forsikring af: indbo, ulykke, rejse, bil, båd, hund, kat, knallert og motorcykel.

Af forsikringsbetingelserne, som er en del af den formelle aftale mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren, fremgik det, at væsentlige ændringer ville blive varslet.

Samtidig sagde Tryg, at en løbende regulering af prisen - indeksreguleringen - ikke blev betragtet som en ændring af prisen. Derfor skulle den ikke varsles, men blev automatisk accepteret af kunden, når betalingen skete.

Derudover valgte Tryg, at yderlige regulering af prisen på op til fem procent, ikke var at anse som væsentlig, og den blev derfor heller ikke varslet. Og det er det, som er stridens kerne.

- Efter vores opfattelse kan man slet ikke indgå en bindende aftale med sine kunder om, at de ikke vil blive varslet om prisstigninger, lød det tilbage i 2022 fra daværende forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen.

- Den fortolkning af den aftaleretlige lovgivning er Tryg ikke enig i og derfor har vi anlagt retssagen, sagde hun i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af sagsanlægget.

I dag hedder forbrugerombudsmanden Torben Jensen, og han er tilfreds med udkommet af den sag, som blev anlagt under hans forgænger.

- Forsikringskunder skal naturligvis kende prisen på deres forsikringer, og den kan ikke bare sættes op uden varsel, siger Torben Jensen på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.

- Retten har nu slået fast, at Tryg Forsikrings aftalevilkår ikke gav selskabet hjemmel til at hæve prisen uden varsel. Det er efter min opfattelse en rigtig afgørelse for forbrugerne, og det er jeg meget tilfreds med, lyder det fra Torben Jensen.

Sø- og Handelsretten skriver i præmisserne for dommen:

- En formulering som i det omtvistede aftalevilkår er et uigennemsigtigt, bredt, ensidigt og arbitrært redskab for Tryg i fortolkningen af, hvad der er væsentligt for at gennemføre en ændring uden varsel. Desuden vil et sådant vilkår kunne medføre betydelige uvarslede forhøjelser set over flere år.

Forbrugerombudsmanden anbefaler, at de kunder, som har haft privatforsikring hos Tryg i perioden fra marts 2016 til februar 2020 kontakter forsikringsselskabet for at høre, om man har penge til gode.

Tryg har dog mulighed for at anke dommen.

/ritzau/

  • Mænd storsvindler med forsikringer
    Trygs hovedkontor i Ballerup. Selskabet er dømt til at anerkende, at en række kunder har krav på tilbagebetaling af uvarslede prisstigninger. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik