LOLLAND-FALSTER: Efter mere end 100 år kan Østre Landsret være ved at være fortid i Nykøbing. I jagten på besparelser og muligheder for at nedbringe sagsbehandlingstiderne anbefaler Rørdam-udvalget nemlig politikerne på Christiansborg at lukke det lokale bitingsted.
Siden 1919 har det behandlet ankesagerne fra byretten, men lokalerne er forældede, og der kan være omkring 1,1 million kroner at spare ved at lukke bitingstedet og lade alle sagerne blive behandlet i København.
I forvejen er det kun alvorlige straffesager, hvor der medvirker lægdommere, som behandles i Nykøbing. Civile sager og mindre alvorlige straffesager - navnlig bødesager og færdselssager med korte fængselsstraffe - behandles i København.
Østre Landsret i Nykøbing
Bitingstedet i Nykøbing blev - sammen med lignende bitingsteder i Odense, Rønne, Slagelse og Holbæk - oprettet i 1919. I 1945 blev der også oprettet et bitingsted i Næstved og i 1960 i Svendborg, men ved domstolsreformen i 2007 blev bitingstederne i Slagelse, Holbæk, Næstved og Svendborg nedlagt.
Så mange straffeankesager med domsmænd har bitingstedet i Nykøbing afsluttet:
- 2017: 45
- 2018: 73
- 2019: 84
- 2020: 63
- 2021 (coronaår): 57
Rejsetid
Når man overhovedet har et bitingsted i Nykøbing, er det for at sikre, at de alvorligere straffesager også i landsretten bliver behandlet i det område, hvor forbrydelsen blev begået. Det begrænser samtidig rejsetiden for tiltalte, vidner, anklagere, forsvarere, bistandsadvokater og lægdommere.
Til gengæld kommer dommerne og retssekretærerne kørende fra København, og den køretid kan veksles til arbejdstid i København, hvis bitingstedet lukkes. Mere præcist vil det frigive 0,4 årsværk for dommerne og 0,2 årsværk for kontorfunktionærer.
Det vil også give mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, argumenterer udvalget:
"Hvis en ankesag eksempelvis falder væk ved et bitingsted, for eksempel fordi anken hæves med meget kort varsel, vil dommerne i praksis ikke kunne deltage i hovedforhandlinger i (...) København eller ved en anden dommers sygdom eller lignende. Det gælder, selv om dommerne på bitingstedet kan løse andre opgaver den pågældende dag, herunder behandle andre sager på skriftligt grundlag. En retssekretær, som deltager i tjenesterejsen, vil også have begrænsede muligheder for at bistå med sagsbehandlingen på hovedtingstedet ved sygdom eller lignende."
Rammer ressourcesvage
Udvalget er dog ikke blind for, at en lukning også vil have ulemper. Tiltalte, vidner, anklagere, forsvarere, bistandsadvokater og lægdommere vil for eksempel gennemsnitligt få længere rejsetid, og udvalget skriver i sin rapport, at rejsetiden fra bitingstedet i Nykøbing til hovedtingstedet i København er cirka to timer og fra fjernereliggende byer på Lolland-Falster over to timer.
De øgede transportudgifter til disse personer er i øvrigt ikke medregnet i den førnævnte besparelse på de 1,1 million kroner.
Og der er også et andet problem:
"Der vil være den retssikkerhedsmæssige betænkelighed, at navnlig ressourcesvage borgere vil få vanskelligere ved at møde til hovedforhandlingen (...), og at tiltaltes anke afvises, hvis tiltalte udebliver." Dette er dog ikke en væsentlig betænkelighed, understreger udvalget.
Rørdam-udvalgetNavnlig ressourcesvage borgere vil få vanskelligere ved at møde til hovedforhandlingen.
Rørdam-udvalget
- Daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) nedsatte i september 2022 Rørdam-udvalget.
- Det fik til opgave at se på tiltag, der kan forbedre borgernes møde med domstolene og nedbringe sagsbehandlingstiderne hos retterne.
- Udvalget består af formand Thomas Rørdam, tidligere højesteretspræsident, samt en landsdommer, to byretsdommere og repræsentanter for Den Danske Dommerforening, dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet og Danske Advokater, Justitsministeriet, Rigsadvokaten, Finansministeriet, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Industri samt HK Stat.
- Udvalget præsenterede sine anbefalinger i en rapport i juni 2023.