Annonce
Guldborgsund

REJSEGILDE PÅ STADIONHAL NÆRMER SIG

Taget er ved at være på plads på den nye hal, og i næste uge holdes der rejsegilde på byggeriet. Foto: Anders Knudsen
Byggeriet af den nye hal 4 ved Nykøbing F. Hallerne, den store stadionhal, er nu så langt, at den udvendige skal snart bliver lukket.

NYKØBING: Byggeriet af den nye multihal i Nykøbing, Nykøbing Falster Stadionhal, er nu nået så langt, at man på onsdag kan holde rejsegilde.

De seneste uger er de store stålkonstruktioner, som selve hallen bygges op omkring, blevet rejst, og taget er også i fuld gang med at blive lagt.

Læs også: Halbyggeri bliver måske dyrere

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter en mindre forsinkelse tidligere i byggefasen er man nu tilbage på omgangshøjde i forhold til tidsplanen, fortæller projekteringschef Martin Bytoft fra firmaet Gråkjær, som er totalentreprenør på byggeriet.

- Vi er i gang med at lægge isolering og tagpap på taget, betonelementerne på de nederste to-tre meter inde i hallen er rejst, og der er rejst betontribuner i hjørnerne. Derudover er stueplan på omklædningsrum og VIP-loungen også rejst, forklarer han.

Der er rejst betontribuner i hjørnerne af hallen. Foto: Anders Knudsen

Sidst i næste uge bliver stålkonstruktionen til den foyer, der skal forbinde den nye hal med de øvrige haller, rejst.

Derefter skal der tag på foyeren, og der skal sættes vinduer og ydervægge på byggeriet, så det hele bliver lukket af for vind og vejr.

Det ventes at ske i slutningen af oktober eller starten af november.

Støbefejl i betondæk

Byggeriet blev sat en smule tilbage tidligere i forløbet, da man opdagede en støbefejl i betondækket, som gjorde, at det tørrede ud.

- Det gav et bump i tidsplanen, men det blev løst, og vi har fået lavet en ny tidsplan, som gør, at vi stadig kan aflevere byggeriet til den planlagte tid, fortæller Martin Bytoft og tilføjer, at man også har været tilsmilet af vejrguderne i byggefasen indtil videre.

- Det virker, som om at solen altid skinner dernede, for vi har altid godt vejr.

I forhold til økonomien i projektet har Gråkjær fra begyndelsen forsøgt at gardere sig mest muligt imod stigende priser og materialemangel ved at købe mange af de materialer, der skal bruges, ved simpelthen at købe dem, før man skal bruge dem, og derefter lægge dem på lager.

- Det er væsentligt billigere at betale lidt lagerleje end at vente, og stumperne så i mellemtiden bliver dyrere eller svære at skaffe, forklarer projekteringschefen og tilføjer:

- Vores bygherre (Guldborgsund Kommune, red.) har heldigvis været forstående for den situation, vi er i.

Den nye hal bliver på 5.600 kvadratmeter og får plads til 2.500 siddende og 500 stående tilskuere.

Den skal efter planen stå færdig til sommer næste år.

Der er afsat 80 millioner kroner til byggeriet.

Foto: Anders Knudsen
  • Taget er ved at være på plads på den nye hal, og i næste uge holdes der rejsegilde på byggeriet. Foto: Anders Knudsen
  • Der er rejst betontribuner i hjørnerne af hallen. Foto: Anders Knudsen
  • Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster