Banken afviser knap hver femte erstatning

Forbrugerens tab efter nærkontakt med en fup- eller kopihjemmeside kan dækkes af banken. Den såkaldte charge back-regel stiller en række krav til bankerne om at erstatte det tabte beløb, når ting ikke bliver leveret.

Bankkunder kan også gøre indsigelser, hvis der hæves et højere beløb end købet eller hvis varen er i en anden stand end lovet. Det er op til banken at vurdere i de enkelte tilfælde.

- Bankerne dækker over 80 procent af tilfældene, hvor forbrugerne er blevet snydt af en hjemmeside, fortæller digitaliseringsdirektør i Finans Danmark Michael Busk-Jepsen.

38 millioner kroner har bankkunderne gjort indsigelser for i årets første 11 måneder. Beløbet dækker kun de bankkunder, som har gjort indsigelser.

Drejer tabet sig om mindre end 1000 kroner har det indtil nu ikke kunnet betale sig at søge om pengene tilbage. Men fra nytår falder selvrisikoen, som en bankkunde selv skal dække til 375 kroner.

Forbrugerombudsmanden har tidligere trukket en sag i Sø- og Handelsretten. Her afviste Nordea at erstatte et beløb, fordi tre par Nike-sko viste sig at være kopier. Hvor Forbrugerombudsmanden mente, at den rette vare slet ikke var nået frem, og beløbet derfor skulle erstattes, fandt Sø- og Handelsretten, at varen havde en mangel, nemlig at de var en kopi.

Manglen udløste ikke charge back-reglen, så selv hvis en forbruger har købt kopivarer i god tro, er der ikke garanti for, at en indsigelse fører til en erstatning.

Kopivarer købt over nettet kan også opsnappes i tolden, hvor Skats toldmyndighed har ret til at destruere dem. Også her kan der være modstridende fortolkninger af, om forbrugeren har ret til charge back.

Specialkonsulent ved Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) Henrik Vestergaard oplever, at bankerne ikke plejer at stille sig på tværs for charge back-reglen.

- Forbrugeren kan som oftest få pengene tilbage. Hvis SØIK lukker en hjemmeside, så er der mulighed for at få pengene tilbage hos de fleste af bankerne, siger han.

Den individuelle vurdering fra bankerne gør det svært at stille generelle kriterier op for, hvornår bankerne afviser en charge back-anmodning.

Pressechef i Nordea Stine Wind bekræfter, at de i langt de fleste tilfælde kan hjælpe kortholderne med at trække penge tilbage.

- Men der er også situationer, hvor det er svært at hjælpe. Eksempelvis når kortholder har accepteret forretningens betingelser - ofte uden at læse dem - og disse betingelser indeholder vilkår, som forretningen senere kan påberåbe sig, forklarer hun.

Fakta: Her kan kortholder gøre indsigelse

Der er forskel på charge back-reglerne for visakort, dankort og mastercard.

Indsigelse kan gøres, hvis:

- forretningen, du har handlet ved, er gået konkurs.

- du fortryder købet og giver forretningen besked, før varen når frem.

- den leverede vare er mangelfuld, defekt eller ikke som beskrevet.

- den bestilte vare ikke kommer frem.

- forretningen har trukket et højere beløb, end du har godkendt.

- du har bestilt en mærkevare, men forretningen har sendt en kopivare. (Gælder kun visakort og mastercard).

Kilde: Finans Danmark.

/ritzau fokus/