Annonce
Bolig og livsstil

Begyndermotionist? Det skal du vide om udstrækning

Det er en myte, at udstrækning hjælper på musklernes almene restitution, fortæller overlæge. (Arkivfoto) Foto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix

En overlæge og en fysioterapeut giver her deres anbefalinger til, hvornår og hvordan du bør strække ud.

Det er kedeligt at strække ud, og det virker alligevel ikke. Eller gør det?

Både blandt professionelle og almindelige motionister har holdningerne til udstrækning været delte, mens anbefalingerne har peget i modstridende retninger.

Ifølge overlæge Martin Lind fra Aarhus Universitetshospitals sektion for Idrætstraumatologi har udstrækning vist sig ikke at være gavnlig for de ting, man ellers troede, det var gavnligt for.

- Myten var, at udstrækning ville gøre, at man havde mindre risiko for at blive skadet, fordi man så var mere smidig, når man skulle lave krævende aktiviteter. Men det har vist sig ikke at være tilfældet, siger han.

Udstrækning kan altså ikke bruges præventivt for at forebygge skader.

Den almindelige motionist bliver heller ikke mere smidig i sine muskler af at strække ud, forklarer han.

- Men man kan blive lidt smidigere i sine sener og ledkapsler, siger overlægen.

Denne marginale effekt vil dog primært gavne elitesportsudøvere, som er afhængige af smidighed - eksempelvis dansere og gymnaster.

Udstrækningen kan heller ikke fremskynde restitutionen eller fjerne den ømhed, som måtte opstå i musklerne, forklarer Martin Lind.

- Måler man objektivt på de ting, som har med restitution at gøre, så kan man ikke se nogen effekt af det, siger han.

Én effekt har udstrækningen dog for den almene motionist, nemlig at den føles rar, fordi man afværger noget af den stivhed, som ellers indfinder sig i kroppen, når man bliver ældre, siger overlægen.

Det er også det, yoga baserer sig på. Og det velbehag kan være et argument for at strække ud, forklarer han.

- De fleste mennesker beskriver en subjektiv forbedring i deres fornemmelse af deres muskler ved udstrækning. Så det føles rart, og der er en subjektiv gevinst ved det, forklarer Martin Lind.

Derfor lyder hans råd helt enkelt, at du selv bestemmer, om du vil strække ud. Men hvis du trives med at gøre det, så fortsæt endelig.

En undtagelse er dog, hvis du reelt har været skadet, forklarer overlægen. For her har udstrækningen faktisk gavnlige effekter på den måde, vævet vokser sammen på igen, hvis du eksempelvis har haft en fibersprængning eller har overbelastet en sene.

- Så kan udstrækning være med til at stimulere til en mere optimal heling af det beskadigede væv, forklarer han.

Hos Team Danmark anbefaler de altid, at du strækker ud - uanset om du er professionel eller almindelig motionist, siger fysioterapeut Kim Larsen.

For udstrækningen kan også være med til at varme musklerne op, så kroppen ad den vej bliver mere bevægelig.

- Før i tiden strakte man ud, fordi man sagde, at det forebyggede skader og fjernede væskeophobninger og sådan nogle ting. Det passer ikke. Men man skal lave udstrækning for at bibeholde sin bevægelighed, siger Team Danmark-fysioterapeuten.

Han anbefaler derfor, at du både strækker ud efter træningen, men også at du laver nogle bløde stræk som opvarmning før træningen.

- Så man stille og roligt får øget varmen i muskulaturen, for så yder den også bedre - ligesom en bilmotor, siger Kim Larsen.

Det gælder uanset, hvilken sportsgren du dyrker. Men det skal naturligvis målrettes de muskler, du bruger mest.

Så hvis du løber og cykler, skal du fokusere på benene, og hvis du spiller håndbold eller badminton skal du have overkroppen og de store brystmuskulaturer med, forklarer fysioterapeuten.

- Så vænner man muskulaturen til at komme ud i de yderstillinger, den nu måtte arbejde i, siger Kim Larsen.

/ritzau fokus/

  • Katrine Emilie Andersen
    Det er en myte, at udstrækning hjælper på musklernes almene restitution, fortæller overlæge. (Arkivfoto) Foto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

112

Stoppet med tåregas i bilen

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte