Annonce
Bolig og livsstil

Derfor må du gerne spise pasta

Fuldkornspasta kan fint tælle med i regnskabet for den anbefalede mængde fuldkorn. Foto: Free/Www.colourbox.com

Du må gerne spise både hvid og fuldkornspasta, men med måde.

Pasta. Den er en klassisk følgesvend til kødsovsen, men også udskældt for sin gluten og tomme kulhydrater.

Men hvad er sandt, og hvad er sundhedshysteri omkring pasta?

Det korte svar er, at du gerne må spise pasta, men med måde, siger Heddie Mejborn, som er seniorrådgiver ved Afdeling for Risikovurdering og Ernæring på DTU Fødevareinstituttet.

- Man skal bare huske, at der ikke kun skal være pasta på tallerkenen. Der skal også være plads til grøntsager. Det duer ikke kun med pasta og ketchup, siger hun.

Og det skal være fuldkornsversionen, hvis pastaen skal tælle som sund og bidrage til Fødevarestyrelsens anbefalinger om 75 gram fuldkorn dagligt.

- Fuldkornsanbefalingen gælder det totale indtag af fuldkorn, ligegyldigt hvor vi får det fra. Og pasta er én af de måder, vi kan få fuldkorn på. Det behøver ikke være brød eller morgenmadsprodukter med korn, siger hun.

Så kig efter fuldkorns- eller nøglehulsmærket, eller bag på varedeklarationen hvor der skal stå "fuldkornshvede", "fuldkornsrug" eller "fuldkornsdurum", siger hun.

På den måde kan pastaen være en god hjælp til et varieret og tilstrækkeligt indtag af fuldkorn.

- Du kan eksempelvis få dit hvedefuldkorn fra pastaen, dit rugfuldkorn fra rugbrødet og dit havrefuldkorn fra havregrynene om morgenen. Så har du allerede fået tre typer korn, og så er det måske nemmere at nå op på det anbefalede fuldkornsindtag, siger Heddie Mejborn.

Så hvis du ellers spiser sundt og varieret, må du gerne spise fuldkornspasta 2-3 gange om ugen, siger hun.

Stivelses- og kulhydratforskrækkelsen er også noget pjat, mener Heddie Mejborn.

- Det er jo ikke "tomme kulhydrater", når det er fuldkornspasta. Det er ikke nogen dårlig idé at spise pasta. Hvis man ikke vil have stivelse, er det jo ens egen sag. Men der er ikke nogen videnskabelig dokumentation for, at man bliver sundere af at undgå stivelse, siger hun.

Du kan også fint spise den hvide pasta engang imellem.

- Det kan man sagtens spise og stadig leve sundt, hvis man har fået sit fuldkorn på andre måder i løbet af dagen. Det er jo aldrig meldt ud i de officielle kostråd, at alt, hvad du spiser af pasta og brød, skal være fuldkorn, siger hun.

Hele pasta- og sundhedsdiskussionen bør også ses i forhold til, hvordan man bruger pastaen, siger Kim Overvad, der er kostforsker og professor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

Hvis fuldkornspastaen erstatter den hvide pasta, er den et sundere alternativ. Men hvis fuldkornspastaen konsekvent erstatter grøntsagerne, er det ikke sundt, siger han.

- Men fuldkornspasta kan være en fornuftig kilde til kulhydrater, og du får et passende indtag af kostfibre samtidig. Så det handler hele tiden om balance i kosten, siger han.

Så en børnefamilie kan fint et par gange om ugen lade fuldkornspasta indgå i aftensmaden.

- Hvis du vælger et fuldkornspastaprodukt, så er det et fornuftigt element i din kost, og så gør det ikke ondt på mig, at man spiser det tre gange om ugen. Bare du ikke gør det syv dage om ugen. Der skal også være plads til de andre ting, vi anbefaler, at folk spiser, siger han.

Hvad angår den hvide pasta, indeholder den primært letfordøjelige kulhydrater, som får blodsukkeret til at stige og falde hurtigt, så den skal man holde igen med.

- Det er bare ikke hverdagsmad. Det er ligesom kager, det må man også gerne engang imellem, bare ikke for tit, siger han.

Fakta: Den sunde pasta

- Gå efter fuldkorns- eller nøglehulsmærket eller typer med fuldkornsmel.

- Gå ikke efter farven. Det kan være hvedepasta med tomat- eller spinatfarve, uden at der reelt er grøntsager i.

- Fuldkornspasta kan du spise et par gange om ugen.

- Hvid pasta hører i gruppe med franskbrød og kage og bør ikke være hverdagsmad.

Kilder: Kim Overvad, Heddie Mejborn.

  • Pasta FREEE
    Fuldkornspasta kan fint tælle med i regnskabet for den anbefalede mængde fuldkorn. Foto: Free/Www.colourbox.com
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik