Annonce
Bolig og livsstil

Ellen Hillingsø: Frygtede at jeg skulle være sjov

Ellen Hillingsø spiller rollen som ekskone til Lars Hjortshøj i serien "Store Lars". (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Skuespillerinden er garvet foran kameraet, men blev kastet på dybt vand i komedieserien "Store Lars".

Sidste år tikkede en sms med et tilbud ind hos Ellen Hillingsø - en sms, der med en enkelt sætning formår at pirre nysgerrigheden i en sådan grad, at der kun er ét svar: "ja tak!"

Afsenderen var producent Thomas Meyer på komedieserien "Store Lars", en serie med Lars Hjortshøj i hovedrollen som en komiker, der netop er blevet skilt, har en karriere, der ikke rigtig kører, og som i en alder af nogenoghalvtreds tager sit liv op til revision.

I serien spiller Ellen Hillingsø hans ekskone.

- Det er en rolle, som forfatterne havde skrevet specifikt til mig. Jeg fik en sms fra producenten Thomas: "Vi har skrevet en rolle til dig, så vi håber, du har lyst til at være med". Jeg blev både glad og super nysgerrig, siger Ellen Hillingsø.

At skulle bevæge sig ind i comedygenren har dog været nyt territorie for skuespillerinden, der blandt andet er kendt fra TV2's julekalender om Tinka og fra tv-serier som "Broen" og "Advokaten".

- Jeg tænkte først "åh gud, nu skal jeg være sjov". Og jeg har ikke "funny bones" eller er sjov ligesom for eksempel Peter Frödin eller en komiker.

- Så under optagelserne prøvede jeg virkelig ikke at være sjov, jeg koncentrerede mig meget om bare at spille situationerne, og hvis det så blev sjovt, så var det jo rart. Men absolut at skulle være sjov, det evner jeg ikke, og det ville give mig sådan nogle nerver på, siger skuespillerinden.

Lidt ligesom i Klovn-universet er karaktererne bygget på seriens medvirkende - ligesom at Lars Hjortshøj er komiker i serien, er Ellen Hillingsø i rollen som hans ekskone skuespillerinde. Men der er også skruet op for visse træk.

- Forfatterne får jo en idé, og de har nok tænkt, at "Ellen kan være ret dominerende". Og selvfølgelig kan jeg da det, og nogle vil måske også sige, at jeg lever i min egen skuespillerboble og er utroligt upraktisk anlagt.

- Men de har jo også skullet finde en sjov kombination mellem mig og Lars. Og som skuespiller har jeg jo givet min version af klicheen om skuespillerinden Ellen Hillingsøe. Så det er jo en rolle, selv om det er mig, forklarer hun.

For skuespillerinden var optagelserne i den grad en øvelse i at holde masken.

- Det var en udfordring af dimensioner at lade være med at grine. Jeg har i forvejen meget let til latter, men der var nogle virkelig sjove scener mellem Julie Agnete Vang, Lars Hjortshøj og mig. Det er et under, at der overhovedet er kommet noget i kassen, siger hun og griner.

Og lige nu - i denne coronatid - er der brug for noget, der løsner lattermusklerne og noget at samles om. Derfor synes hun, at det passer fint, at serien får premiere nu.

- Jeg tror ikke, at man skal undervurdere, at det er godt at have noget at grine af og især noget, der er danskproduceret, siger skuespillerinden.

- Der er masser af sjove serier på streamingtjenesterne, men jeg kan mærke, at jeg under denne her krise personligt søger mere mod DR og TV2 og andre danske kanaler, hvor tingene er lokalt producerede, siger Ellen Hillingsø.

Hvorfor hun har det sådan, har hun en forklaring på.

- Jeg tror, krisen gør, at vi søger en kontekst, der minder os om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Jeg har brug for noget, jeg kan genkende mig selv i. Så lige nu vil jeg for eksempel hellere se Philip Faber sidde ved sit klaver og synge fra højskolesangbogen, siger hun.

"Store Lars" har premiere den 23. april på TV3 og Viaplay.

  • Pressemøde på TV 2s nye familiejulekalender
    Ellen Hillingsø spiller rollen som ekskone til Lars Hjortshøj i serien "Store Lars". (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem