Annonce
Bolig og livsstil

Esben Dalgaard: Jeg øver mig i at være i nuet

Esben Dalgaard har døtrene Olivia på 16 år og Alberte, som er ni år gammel. Han har glædet sig til at se i deres reaktioner på hans rolle i den nye Krummerne-film, og om de også kan genkende dele af ham i Krummefar-karakteren. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Esben Dalgaard, der er aktuel i den nye Krummerne-film, bruger et særligt rum til at være nærværende med familien.

Humørspredende, godmodig, energisk og en smule distræt.

Sådan lyder Esben Dalgaards karakteristik af Krummes far, Jens Krumborg, som han er blevet ansigtet på i den nye film "Krummerne - det er svært at være 11 år".

Og det er nogle kvaliteter, han kan spejle sig i, fortæller den 45-årige skuespiller og familiefar.

- I vores familie har jeg rollen som ham, der byder ind med den gode energi og de fjollede kommentarer. Jeg har i høj grad Krummefars energi i mig, siger han.

Esben Dalgaard, der også er kendt fra tv-serien "Kastanjemanden", bor på Amager med sin hustru, Charlotte Dalgaard, og deres fælles datter, 9-årige Alberte, mens hans datter Olivia på 16 år bor på sin efterskole.

I deres hjem har skuespilleren indført et kreativt værksted med limpistoler, tusser og papirklip.

Og han er den, der har sat gang i en omfattende julepyntning af husets indre.

- Hvis du var her nu, ville du se en måske 30 meter lang guirlande, som snor sig i hytten.

- Alt er plastret til, og der kommer nærmest ikke noget sollys ind hele december på grund af al den julepynt, jeg har sørget for, siger Esben Dalgaard med et grin.

Ligesom Krummes far har skuespilleren altid gang i mange projekter på samme tid.

Med et hektisk arbejdsliv kan det til tider gøre ham lidt distræt, fortæller han.

- Men jeg øver mig vildt meget i at holde øjenkontakten med dem, jeg er sammen med. Og jeg øver mig i at være i nuet, fortæller han.

Esben Dalgaard blev i foråret erklæret uhelbredeligt syg af modermærkekræft, der har spredt sig til flere dele af kroppen.

Den 45-årige familiefar modtager immunterapi. Og behandlingen virker, fortæller han.

Det betyder også, at der trods sygdommen er overskud til at have fuld gang i arbejdslivet.

- Jeg har det fysisk rigtig godt. Jeg arbejder på fuld skrue. Hvis jeg først skulle stoppe med det, ville jeg for alvor blive syg, siger han.

Når Esben Dalgaard ikke arbejder, men er hjemme hos familien, finder han ofte et meningsfyldt samvær i det kreative rum.

- Det er et fysisk sted, hvor man kan sætte sig ned, lægge mobiltelefonen og iPad'en væk og bare sidde med sin limpistol. Der kan godt gå 20 minutter, hvor man ikke taler om noget, men så kan min datter pludselig sige: "Far, i øvrigt skete det her i dag...", og så taler vi om det, siger han og tilføjer:

- Når man sidder og falder lidt ned uden at lave særligt meget, kommer man mere i dybden med samtalen om det, der rører sig i ens barns eller medmenneskes liv.

Et tema i den nye Krummerne-film er netop nærvær. Hos familien Krumborg bliver det praktiseret ved at lægge mobiltelefonen væk i en uge. Det er dog ikke noget, Esben Dalgaards egen familie gør sig i.

- Det er nok, fordi jeg personligt er den værste. Jeg er sindssygt forbundet til min egen telefon, og jeg bilder mig ind, at jeg bliver langt mere stresset, hvis jeg ikke har den, siger han.

Skuespilleren bruger i særdeleshed det sociale medie Instagram, også som en del af sit arbejde, fortæller han.

Her deler han ud af sit liv, hvor det til tider bliver meget personligt med billeder af familien.

Og det er et valg, han har taget med hustruen.

- Vi har besluttet os for at give meget af os selv for at komme ud med budskaber, som er vigtige for os - blandt andet at få tjekket sine modermærker for kræft. Det er rigtigt meningsfuldt og givende for mig at komme ud med det budskab, siger han.

- Jeg har valgt at sige, at når jeg er en offentlig person, kommer vi meget tæt på. Det er den pris, jeg betaler for at komme frem med mit budskab

"Krummerne - det er svært at være 11 år" kan ses i biografer landet over.

I den nye Krummerne-film spiller Esben Dalgaard rollen som Jens Krumborg, Krummes far. En karakter, der i alle filmene om familien Krumborg - med undtagelse af en fra 2014 - blev spillet af Dick Kaysø. Ifølge Esben Dalgaard har hans karakter fuldstændig de samme kvaliteter som en varm, godmodig og lettere distræt familiefar, som Krummefar altid har haft. (Stillfoto). Foto: Nordisk Film/pressefoto/Henrik Petit/Free
Esben Dalgaard er meget bevidst om, at det er noget af en kulturarv at skulle løfte, når man er med i en Krummerne-film. - Jeg kan jo mærke, at der er mange, som synes, at det er at gå ind og pille ved arvesølvet overhovedet at røre ved Krumme-universet igen. Det bliver nogle stærkt fortørnede over, siger han og tilføjer: - Så længe man gør sig umage og kan fornemme på projektet, at det ikke er lavet med venstre hånd og tanken om, at alle Krumme-film kan sælge billetter, er det fint. Og jeg synes virkelig, vi har gjort os umage med den nye film. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
  • Gallapremiere på Krummerne - Det er svært at være 11 år
    Esben Dalgaard har døtrene Olivia på 16 år og Alberte, som er ni år gammel. Han har glædet sig til at se i deres reaktioner på hans rolle i den nye Krummerne-film, og om de også kan genkende dele af ham i Krummefar-karakteren. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
  • Krummerne - Det er svært at være 11 år
    I den nye Krummerne-film spiller Esben Dalgaard rollen som Jens Krumborg, Krummes far. En karakter, der i alle filmene om familien Krumborg - med undtagelse af en fra 2014 - blev spillet af Dick Kaysø. Ifølge Esben Dalgaard har hans karakter fuldstændig de samme kvaliteter som en varm, godmodig og lettere distræt familiefar, som Krummefar altid har haft. (Stillfoto). Foto: Nordisk Film/pressefoto/Henrik Petit/Free
  • Pressemøde på TV 2s nye familiejulekalender
    Esben Dalgaard er meget bevidst om, at det er noget af en kulturarv at skulle løfte, når man er med i en Krummerne-film. - Jeg kan jo mærke, at der er mange, som synes, at det er at gå ind og pille ved arvesølvet overhovedet at røre ved Krumme-universet igen. Det bliver nogle stærkt fortørnede over, siger han og tilføjer: - Så længe man gør sig umage og kan fornemme på projektet, at det ikke er lavet med venstre hånd og tanken om, at alle Krumme-film kan sælge billetter, er det fint. Og jeg synes virkelig, vi har gjort os umage med den nye film. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid