Annonce
Bolig og livsstil

Fire trin: En ny altan kræver meget forarbejde

Vinduer, altaner og lignende må ikke give væsentlige indbliksgener for anden bebyggelse på grunden og på nabogrunde, lyder det blandt andet i bygningsreglementet. (Genrefoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Det kræver mere end almindelig byggeteknisk snilde at berige boligen med en altan.

En hyggelig lille oase, hvor du kan indtage morgenkaffen, mens du nyder udsigten ud over nabolaget.

En altan står højt på ønskelisten hos mange lejligheds- og husejere, men selv om det drejer sig om få kvadratmeter, er det et omfattende projekt.

Her er fire punkter, du skal være opmærksom på, inden du kaster dig over altanprojektet:

1) Lovgivningen

Det første, du skal få styr på, er, hvad der overhovedet kan lade sig gøre inden for lovens rammer. Er din bolig eksempelvis fredet eller bevaringsværdig, er der strenge restriktioner.

Det fremgår af en rapport, som Teknologisk Institut har lavet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond.

- Hvis den er bevaringsværdig, er det kommunen, som er myndighed. Hvis bygningen er fredet, er det Kulturstyrelsen, lyder det blandt andet.

Dernæst skal du nærlæse bygningsreglementet og hive fat i kommunen, som skal godkende byggeriet.

- Reglerne er forskellige fra kommune til kommune og bliver løbende ændret og skærpet, fortæller Tue Patursson, som er bygningskonstruktør og ekspert i byggeteknik hos Videncentret Bolius.

- Der er både lokalplaner, servitutter og individuelle behov, der skal tilgodeses, og det kan være svært at gennemskue, fortsætter han.

2) Bygningens bæreevne

Kan du få lov at bygge til på din bolig, er næste skridt at få undersøgt, hvad der kan lade sig gøre.

For en altan vil belaste din bygning, og er det en ældre ejendom, kan der være en del begrænsninger - eksempelvis i forbindelse med materialevalg.

- I nogle tilfælde må man helt fravælge tunge materialer som for eksempel en tung betonbundplade, betonværn langs forkanten eller en dyb altan med plads til spisegruppe, skriver Teknologisk Institut.

I den forbindelse skal du have fat i en bygningsingeniør, der kan beregne, hvilken konstruktion boligen kan holde til.

3) Æstetikken

Dernæst skal du tænke over, hvad altanen vil gøre for boligens samlede udtryk.

For er det ikke muligt at etablere en altan i et materiale, der matcher resten af boligen, risikerer du, at altanen på sigt kommer til at koste på husets salgsværdi.

- Æstetikken betyder rigtig meget, og for at undgå, at man ender med en kikset løsning, kan man få en arkitekt med i processen, siger Tue Patursson.

Vær opmærksom på, at kommunen også kan have indspark og krav i forhold til den arkitektoniske del.

4) Hensynet til naboerne

Sidst, men ikke mindst, skal du overveje, hvad dit byggeri får af betydning for dine nærmeste naboer.

Får du udsigt direkte ind i naboens soveværelse, eller skygger din nye altan for underboen, kan det nemlig ende i ubehagelige nabokonflikter.

- Så det er altid en god idé at tage dialogen, inden man går i gang med byggeprojektet, fastslår Tue Patursson.

Der er også regler for, hvordan altanen må placeres i forhold til skel.

/ritzau fokus/

Vinduer, altaner og lignende må ikke give væsentlige indbliksgener for anden bebyggelse på grunden og på nabogrunde, lyder det blandt andet i bygningsreglementet. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
  • Hovedstadsborgmestre frygter chokbremse på boligmarkedet
    Vinduer, altaner og lignende må ikke give væsentlige indbliksgener for anden bebyggelse på grunden og på nabogrunde, lyder det blandt andet i bygningsreglementet. (Genrefoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
  • hus huspriser bolig
    Vinduer, altaner og lignende må ikke give væsentlige indbliksgener for anden bebyggelse på grunden og på nabogrunde, lyder det blandt andet i bygningsreglementet. (Genrefoto) Foto: Colourbox/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Skole søger nye unikke talenter: Og det koster ingenting

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem