Annonce
Bolig og livsstil

Halter arbejdsglæden? Sådan kan du genfinde den

Det er ikke helt så nemt at råbe godmorgen og kigge kollegaerne i øjenene, hvis du møder ind fra hjemmekontoret. Men netop "god morgen-kulturen" er et let, men vigtigt element til at sprede arbejdsglæde, mener Arlette Bentzen fra virksomheden Arbejdsglæde.nu. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Er arbejdsglæden skrumpet under nedlukningen, er der flere trick, du kan tage i brug, hvis du aktivt vil forsøge at genfinde den.

Det er ikke køer, der lukkes ud på græs, men derimod tusindvis af medarbejdere, som i takt med genåbningen snart får lov til at betræde kontorlandskaberne igen.

Er du til gengæld en af dem, der kommer halsende bagefter, fordi din arbejdsglæde er helt i bund, kan det skyldes flere ting.

- Noget af det, der betyder meget for jobtilfredsheden, er, om vi oplever støtte og opbakning fra vores leder og kolleger, samt om vi har indflydelse på vores arbejde og får anerkendelse for det, siger Lars L. Andersen, som er professor i arbejdsmiljø ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Kan du slet ikke skubbe døren op til arbejdspladsen, så er det altid en god idé at overveje, om du skal skifte job.

Men inden du træffer valget, mener Arlette Bentzen, der rådgiver i arbejdsglæde gennem virksomheden Arbejdsglæde.nu, at det vil være bedst, hvis du i hvert fald kan sige, at du har gjort dit for at styrke glæden, der hvor du er.

Derfor bør du som det første, når du møder ind på arbejdet efter nedlukningen, sørge for at prioritere og dyrke dine sociale relationer. Prioriter snak ved kaffeautomaten, og stik dine kolleger en hjælpende hånd til en arbejdsopgave.

- Undersøgelser viser, at hvis man gør noget rart for andre, så gør man både en kollega glad, men man bliver også selv målbart mere glad, siger Arlette Bentzen.

Hun er enig med Lars L. Andersen i, at anerkendelsen er vigtig for vores jobtilfredshed.

- Det, der virkelig booster vores følelser, motivation og arbejdsglæde, er, at vi kan mærke, vi gør meningsfulde fremskridt i vores arbejde, siger hun.

Og oplever du derfor, at der er for langt mellem chefens anerkendende ord, kan det pludselig blive sløret for dig, hvad du bidrager til.

Derfor foreslår Arlette Bentzen, at du sætter dig et mål på ugentlig basis og gør op, hvad du har udrettet af meningsfyldte arbejdsopgaver i løbet af ugen.

Er du typen, der går ivrigt til opgaven den første uge, men derefter glemmer alt om den slags redskaber, så prøv i stedet at visualisere det i løbet af selve arbejdsdagen med en "have done"-liste, som Arlette Bentzen kalder det.

Og ja, det er det modsatte af en to do-liste, men den fokuserer altså på de opgaver, du har udrettet, og ikke alt det, du kunne udrette.

- Det er ikke, fordi man går på arbejde og har arbejdsglæde hver eneste dag. Men langt de fleste dage skal man føle, at man gør en forskel, siger Arlette Benzen.

Bliver det ikke bedre med tiden, er artiklens to kilder enige om, at du bør se dig om efter et andet job.

/ritzau fokus/

  • Modelfoto for hjemmearbejde
    Det er ikke helt så nemt at råbe godmorgen og kigge kollegaerne i øjenene, hvis du møder ind fra hjemmekontoret. Men netop "god morgen-kulturen" er et let, men vigtigt element til at sprede arbejdsglæde, mener Arlette Bentzen fra virksomheden Arbejdsglæde.nu. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

112

Stoppet med tåregas i bilen

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte